Apostlenes gjerninger 3:19

Original Norsk Bibel 1866

Derfor fatter et andet Sind og vender om, at eders Synder maae vorde udslettede, paa det Vederqvægelsens Tider maae komme fra Herrens Aasyn,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

¶Μετανοήσατε οὖν, καὶ ἐπιστρέψατε, εἰς τὸ ἐξαλειφθῆναι ὑμῶν τὰς ἁμαρτίας,

Translitterasjon

¶Metanoēsate therefore, and epistrepsate, for the exaleiphthēnai of you the hamartias,

Grammatikkdetaljer

• *Metanoēsate*: aorist active imperative, 2nd person plural - repent
• *epistrepsate*: aorist active imperative, 2nd person plural - turn
• *exaleiphthēnai*: aorist passive infinitive - to be wiped away
• *hamartias*: accusative feminine plural - sins

Ordbetydninger

• *Metanoēsate*: repent/change your mind
• *epistrepsate*: turn/return/convert
• *exaleiphthēnai*: to be wiped away/to be blotted out/to be erased

Henviste vers

• Apg 2:38 : 38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
• Jes 44:22 : 22 Jeg haver udslettet dine Overtrædelser som en Taage, og dine Synder som en Sky; vend om til mig, thi jeg haver gjenløst dig.
• Jes 43:25 : 25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.
• Sal 51:9 : 9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
• Matt 13:15 : 15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
• Matt 18:3 : 3 og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
• Luk 1:16 : 16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
• Jak 4:7-9 : 7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder; 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! 9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
• 2 Tess 1:7 : 7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,
• 2 Tess 1:10 : 10 naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
• Apg 26:18-20 : 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig. 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn; 20 men jeg forkyndte først for dem i Damascus og (siden) i Jerusalem og i alt Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde omvende sig og komme tilbage til Gud, og gjøre Omvendelsens værdige Gjerninger.
• Apg 28:27 : 27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
• Rom 11:25 : 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
• Apg 3:21 : 21 hvilken det bør at indtage Himmelen, indtil de Tider, da alle Ting blive gjenoprettede, om hvilke Gud haver talet ved alle sine hellige Propheters Mund fra Verdens Begyndelse af.
• Apg 11:18 : 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
• Apg 11:21 : 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
• Apg 15:3 : 3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
• Jak 5:19-20 : 19 Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham, 20 han vide, at hvo, som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler Synders Mangfoldighed.
• 1 Pet 2:25 : 25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
• 2 Pet 3:8 : 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
• Apg 1:6 : 6 Men de, som vare komne tilsammen, spurgte ham og sagde: Herre! vil du paa denne Tid oprette Riget igjen for Israel?
• 5 Mos 4:29-31 : 29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst. 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
• 1 Kong 8:48-50 : 48 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og bede til dig imod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, til Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg haver bygget dit Navn, 49 da ville du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret, 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;
• Sal 32:1-5 : 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. 2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig. 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela. 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
• Sal 51:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba. 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
• Sal 51:13 : 13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din Hellig-Aand fra mig.
• Sal 72:6-9 : 6 Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden. 7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere). 8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender. 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. 10 Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave. 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham. 12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper. 13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle. 14 Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine. 15 Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag. 16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden. 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig. 18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting! 19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
• Sal 98:1-9 : 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham. 2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine. 3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed. 4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer. 5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd, 6 med Basuner og Trompets Lyd; raaber med Glæde for Herrens Ansigt, (som er) Konge. 7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa. 8 Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige, 9 for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med Oprigtigheder.
• Sal 103:12 : 12 Saa langt som Østen er fra Vesten, lod han vore Overtrædelser være langt fra os.
• Jes 1:16-20 : 16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde, 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager). 18 Kommer dog og lader os gaae irette (med hverandre), siger Herren; dersom eders Synder (end) vare som Purpuret, da skulle de blive hvide som Sneen, om de (end) vare røde som Skarlagenets (Farve, da) skulle de (dog) blive som den (hvide) Uld. 19 Dersom I ville, og lyde, da skulle I æde Landets Gode. 20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
• Jes 2:1-3 : 1 Det er det Ord, som Esaias, Amoz Søn, saae, om Juda og Jerusalem: 2 Og det skal skee i de sidste Dage, (da) skal Herrens Huses Bjerg være beredt ovenpaa Bjergene og ophøies over Høiene, og alle Hedninger skulle løbe dertil. 3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
• Jes 6:10 : 10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.
• Jes 49:10-22 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder. 11 Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies. 12 See, disse skulle komme langt fra, og see, hine fra Norden og fra Vesten, og hine af Sinims Land. 13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige. 14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig. 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig. 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig. 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør. 19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte. 20 Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig). 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse? 22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene.
• Jes 51:11 : 11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).
• Jes 52:1-9 : 1 Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds Klæder, Jerusalem, du hellige Stad! der skal ikke Nogen ydermere blive ved at komme i dig, (som er) uomskaaren eller ureen. 2 Ryst Støvet af dig, staa op, sid, Jerusalem! gjør dig løs af din Halses Baand, du fangne Zions Datter! 3 Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge. 4 Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet. 5 Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag. 6 Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg. 7 Hvor deilige ere dens Fødder, som bærer godt Budskab paa Bjergene, som lader høre om Fred, som bærer godt Budskab om det Gode, som lader høre om Salighed, som siger til Zion: Din Gud er Konge. 8 (Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion. 9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem. 10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
• Jes 54:1-9 : 1 Syng (med Fryd), du Ufrugtsommelige, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab høit, du som ikke var i Fødselsnød! thi den (som var) øde, (hendes) Børn ere flere end hendes Børn, som haver Manden, sagde Herren. 2 Udvid dit Pauluns Sted og lad dem udbrede dine Boligers Gardiner, forhindre det ikke; stræk dine Snorer langt ud og befæst dine Nagler. 3 Thi du skal udbryde paa høire og venstre Side, og din Sæd skal arve Hedningerne, og de skulle lade beboe de ødelagte Stæder. 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse. 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud. 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer. 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer. 12 Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene. 13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred. 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
• Jes 55:6-7 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær. 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.
• Jes 60:1-9 : 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig. 2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig. 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig. 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden. 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig. 6 Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Veiløbere af Midian og Epha, alle de af Scheba skulle komme; de skulle bære Guld og Røgelse, og bebude Herrens megen Priis. 7 Alle Faar af Kedar skulle samles til dig, Nebajoths Vædere skulle tjene dig; de skulle offres paa mit velbehagelige Alter, og jeg vil pryde min Herligheds Huus. 8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer? 9 Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig. 10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed. 11 Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil). 12 Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves, og Folkene skulle vist ødelægges. 13 Libanons Herlighed skal komme til dig, Fyrretræ, Bøgetræ og Buxbom tillige, til at pryde min Helligdoms Sted med, og jeg vil gjøre mine Fødders Sted herligt. 14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel. 15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt. 16 Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige. 17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed. 18 Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis. 19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed. 20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte. 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig. 22 Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.
• Jes 61:3 : 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
• Jes 61:9-62:5 : 9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet. 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi. 11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne. 1 For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed udgaaer som et Skin, og dens Salighed brænder som et Blus. 2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne. 3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand. 4 Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru. 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.
• Jes 65:17-25 : 17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte. 18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig (Tid ved det), som jeg skaber; thi see, jeg skaber Jerusalem til Fryd, og dens Folk til Glæde. 19 Og jeg vil fryde mig i Jerusalem og glæde mig iblandt mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst i den. 20 Derfra skal ikke ydermere være et (diende) Barn (paa faa) Dage eller en Gammel, som ikke skal opfylde sine Dage; thi den Dreng, (som er bleven) hundrede Aar gammel, skal døe, men den Synder, (som er) hundrede Aar gammel, skal forbandes. 21 Og de skulle bygge Huse (og boe deri), og plante Viingaarde og æde deres Frugt. 22 De skulle ikke bygge, at en Anden skal boe (deri, og) ikke plante, at en Anden skal æde (det); thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine Udvalgte skulle lade deres Hænders Gjerning blive gammel. 23 De skulle ikke bemøie sig forgjæves og ei føde til Forskrækkelse; thi de ere deres Sæd, som ere velsignede af Herren, og deres Afkom med dem. 24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre. 25 En Ulv og et Lam skulle fødes tilhobe, og en Løve skal æde Halm som en Oxe, og en Slanges Spise skal være Støv; de skulle ikke gjøre Ondt, ei heller fordærve paa min Helligheds hele Bjerg, siger Herren.
• Jes 66:10-14 : 10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den, 11 at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin. 12 Thi saa sagde Herren: See, jeg bøier Fred til den som en Flod, og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres ved Siden og forlyste eder paa Knæerne. 13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem. 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
• Jes 66:18-22 : 18 Og jeg, (jeg veed) deres Gjerninger og deres Tanker; det skal komme, at (jeg skal) sanke alle Hedningerne og Tungemaal, og de skulle komme og see min Herlighed. 19 Og jeg vil sætte Tegn paa dem, og jeg vil sende af dem de Undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Pul og Lud, som spænde Bue, til Thubal og Javan, til de langt fraliggende Øer, som have ikke hørt (noget) Rygte om mig og ikke seet min Herlighed; og de skulle kundgjøre min Herlighed iblandt Hedningerne. 20 Og de skulle fremføre alle eders Brødre fra alle Hedningerne paa Heste og paa Vogne og paa bedækkede Vogne og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til et Madoffer, til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren, ligesom Israels Børn føre Madoffer i rene Kar til Herrens Huus. 21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren. 22 Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg gjør, staae for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn staae (for mig).
• Jer 31:18-20 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
• Jer 31:22-26 : 22 Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg! 24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden. 25 Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl. 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
• Jer 31:33-34 : 33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu.
• Jer 32:37-41 : 37 See, jeg samler dem af alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Grumhed og med stor Fortørnelse, og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem boe tryggeligen. 38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud. 39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem. 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig. 41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.
• Jer 33:15-26 : 15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden. 16 I de samme Dage skal Juda frelses, og Jerusalem boe tryggeligen, og dette (er det Navn), som man skal kalde den: Herren vor Retfærdighed. 17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne. 18 Og der skal ikke fattes Præsterne, Leviterne, en Mand for mit Ansigt, som skal offre Brændoffer, og gjøre Røgoffer af Madoffer, og lave Slagtoffer til, alle Dagene. 19 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende: 20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid, 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere. 22 Thi (som) Himmelens Hær ikke kan tælles, og Havets Sand ikke maales, saa vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig. 23 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende: 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
• Jer 50:20 : 20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive.
• Klag 3:40 : 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
• Klag 5:21 : 21 Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
• Esek 18:30-32 : 30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød. 31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus? 32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
• Esek 34:23-31 : 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det. 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene. 26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne. 27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem. 28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem). 29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse. 30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre. 31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
• Esek 37:21-28 : 21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land. 22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles. 23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud. 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem. 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen. 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen. 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
• Esek 39:25-29 : 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn. 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem). 27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine, 28 da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers. 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.
• Dan 9:13 : 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
• Hos 2:19-23 : 19 Og jeg vil trolove mig dig til evig (Tid), og jeg vil trolove mig dig i Retfærdighed og i Dom og i Miskundhed og i megen Barmhjertighed. 20 Ja, jeg vil trolove mig dig i Troen, og du skal kjende Herren. 21 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg bønhøre, siger Herren, (ja) jeg vil bønhøre Himlene, og de, de skulle bønhøre Jorden; 22 og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten og Olien, og de, de skulle bønhøre Jisreel. 23 Og jeg vil saae mig hende paa Jorden, og forbarme mig over Lo-Rychama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk, og den, den skal sige: Min Gud!
• Hos 14:2 : 2 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning.
• Joel 2:13 : 13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
• Joel 3:16-21 : 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned! 17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring. 18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor. 19 (Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal. 20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin. 21 Og Herren skal brøle af Zion, og udgive sin Røst af Jerusalem, og Himmelen og Jorden skulle bæve; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk, og en Befæstning for Israels Børn.
• Amos 9:13-15 : 13 See, de Dage komme, siger Herren, at Plovmanden skal naae Høstmanden, og den, som træder Viindruer, (skal naae) den, som langsomt udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most, og alle Høiene smelte. 14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem. 15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
• Mika 7:14-15 : 14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage. 15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land.
• Mika 7:18-19 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
• Sef 3:14-20 : 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter! 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere. 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke. 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang. 18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende. 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi. 20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
• Sak 8:20-23 : 20 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere. 21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa. 22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.
• Åp 21:4 : 4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
• Apg 17:26 : 26 og han haver gjort, at al Menneskens Slægt af eet Blod boer paa den ganske Jordens Kreds, og haver bestemt (dem) forordnede Tider og visse Grændser for deres Bolig,
• 2 Tim 2:25 : 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,