Apostlenes gjerninger 14:23
Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.
Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.
3Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.
4Disse, der de vare udsendte af den Hellig-Aand, droge da ned til Seleucia og seilede derfra til Cypern.
5Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande.
24Og de droge igjennem Pisidien og kom til Pamphylien.
25Og da de havde talet Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.
21Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,
22og bestyrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive faste ved Troen, og at os bør at indgaae i Guds Rige ved mange Trængsler.
3Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
4Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Befalinger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.
5Saa bleve da Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag.
6hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
17Men han sendte fra Miletus til Ephesus og lod kalde til sig Menighedens Ældste.
18Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,
30hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,
26som ere Mennesker, der have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Christi Navn.
21Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.
23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
33Men der de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til Apostlerne.
48Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
5Derfor efterlod jeg dig paa Creta, at du skulde indrette, hvad som fattedes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,
6Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.
22Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene.
23Og de skreve saaledes med dem: Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiochia og Syrien og Cilicien.
30Da disse nu vare afsendte, kom de til Antiochia, og forsamlede den hele Menighed og gave dem Brevet.
31Men der de det læste, bleve de glade over den Trøst.
40Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Guds Naade.
41Men han drog omkring i Syrien og Cilicien og bestyrkede Menighederne.
14Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,
20Men de gik ud og prædikede allevegne; og Herren arbeidede med og stadfæstede Ordet ved medfølgende Tegn. Amen.
32Og nu, Brødre, befaler jeg eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt til at opbygge eder og at give eder Arv iblandt alle de Helligede.
7Og de prædikede der Evangelium.
6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.
19Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
23Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciplene.
3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
31Saa havde da Menighederne Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og opbyggedes og gik frem i Herrens Frygt og i den Hellig-Aands Trøst, og bleve formerede.
42Men de vare varagtige i Apostlernes Underviisning og Samfundet og Brøds-Brydelsen og Bønnerne.
13og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
24Og de bade og sagde: Du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du haver udvalgt
5Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
23Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befole Stokmesteren at forvare dem nøie.
27Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;
19men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);