2 Korinterbrev 8:5
Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.
3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
4 idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
6 saa at vi have formanet Titus, at, ligesom han tilforn begyndte, saa skulde han og fuldende ogsaa denne Velgjerning hos eder.
7 Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
8 saaledes ere vi, af inderlig Kjærlighed til eder, villige til at dele med eder, ikke aleneste Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I ere blevne os elskelige.
9 I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi endskjøndt vi arbeidede Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt eder.
19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
22 Men vi have sendt den vor Broder med dem, hvilken vi have i mange Maader ofte befundet at være ufortrøden, men nu meget ivrigere formedelst den store Tillid til eder.
16 Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
17 thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.
4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.
6 Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
8 thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;
9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,
8 ikke heller aade vi Brød hos Nogen for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde.
9 Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.
5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
6 Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja Herrens, idet I annammede Ordet under megen Trængsel med den Hellig-Aands Glæde,
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, paa det at der af mange Personer kan for os skee Taksigelse for den Naade, der (er bleven) os beviist for Manges Skyld.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde,
13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
24 Ikke at vi herske over eders Tro; men vi ere Medarbeidere til eders Glæde, thi I staae faste i Troen.
1 I vide selv, Brødre! om vor Indgang hos eder, at den ikke var forgjæves;
15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;
12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
11 Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil gjøre eder sit Kald værdige og med Kraft fuldkomme al ham velbehagelig Godhed og Troens Gjerning;
12 paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.
1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
24 Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.
4 og vi have i Herren den Tillid til eder, at I baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde eder.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!
6 Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
3 tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn;
14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
7 Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.
9 Ja med hvad Tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den Glæde, med hvilken vi glæde os over eder for vor Gud,
15 saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, af fremmede Arbeider, men vi have Haab om, at naar eders Tro voxer, ville vi ved eder, efter den (os givne) Bestemmelse, komme langt videre,
12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
16 Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet (os) en evig Trøst og et godt Haab i Naade,