Johannes' åpenbaring 18:20
Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.
Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere.
15 De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende:
16 Vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Linklæde og Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde!
17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Saamange, som befare Havet, stode langt borte
18 og raabte, der de saae Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvo var lig den store Stad?
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder, og raabte, grædende og sørgende, og sagde: Vee! vee! den store Stad, i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde!
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
2 Og han raabte med Styrke, med høi Røst, og sagde: Den er falden, den er falden, Babylon den store, og er bleven Djævlenes Bolig, og et Fængsel for alle urene Aander, og et Fængsel for alle urene og afskyede Fugle.
3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager.
5 Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud haver kommet hendes Uretfærdigheder ihu.
6 Betaler hende, som og hun haver betalt eder, og gjengjælder hende dobbelt efter hendes Gjerninger; skjenker hende dobbelt i den Kalk, som hun haver skjenket med.
7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand;
10 de skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, sigende: Vee! vee! du store Stad! Babylon! du stærke Stad! thi paa een Time er din Dom kommen,
11 Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Varer,
1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud!
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.
19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Steder nedstyrtede; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vredes Bæger.
20 Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne.
23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede.
24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
8 Og den anden Engel fulgte, som sagde: Den er falden, den er falden, Babylon, den store Stad, fordi den haver givet alle Hedninger at drikke af sit Horeries giftige Viin.
18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
10 Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Propheter vare dem til Plage, som boe paa Jorden.
47 Derfor, see, de Dage komme, at jeg vil hjemsøge de udskaarne Billeder i Babel, og dens ganske Land skal blive tilskamme, og alle dens Saarede skulle falde midt derudi.
48 Og Himmelen og Jorden og Alt, hvad der er i dem, skal synge (med Fryd) over Babel; thi dens Ødelæggere skulle komme fra Norden, siger Herren.
7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne.
8 Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges.
8 Babels Datter, du, som skal vorde forstyrret! salig er den, som dig betaler for din Betaling, som du betalte os med.
10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den,
23 Glæder eder paa den samme Dag og springer (af Fryd); thi see, eders Løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.
1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talede med mig og sagde til mig: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder paa de mange Vande,
2 med hvilken Kongerne paa Jorden, have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin.
28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn.
29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige.
9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
19 Og Babel, den deiligste iblandt Rigerne, de Chaldæers herlige Prydelse, skal være, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra.
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
13 (Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.
16 Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.
9 Og see, der komme Vogne med Folk, med tvende Ryttere (i hver); og En svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man haver sønderbrudt alle dens Guders Billeder til Jorden.
6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.