Lukas 15:13

Original Norsk Bibel 1866

Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 16:1 : 1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
  • Luk 16:19 : 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
  • 2 Krøn 33:1-9 : 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. 5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde. 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham. 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. 8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose. 9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa.
  • Job 21:13-15 : 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede. 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
  • Job 22:17-18 : 17 de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem? 18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
  • Sal 10:4-6 : 4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud. 5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender. 6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
  • Sal 73:27 : 27 Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig.
  • Ordsp 5:8-9 : 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig? 14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
  • Ordsp 6:26 : 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
  • Ordsp 18:9 : 9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
  • Ordsp 21:17 : 17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
  • Ordsp 21:20 : 20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
  • Ordsp 23:19-22 : 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien. 20 Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig. 21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder). 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
  • Ordsp 27:8 : 8 Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.
  • Ordsp 28:7 : 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
  • Ordsp 29:3 : 3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
  • Fork 11:9-9 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen. 10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.
  • Jes 1:4 : 4 Vee et syndigt Folk, et Folk med svar Misgjerning, de Ondes Sæd, de fordærvelige Børn! de forlode Herren, de opirrede den Hellige i Israel, de vege tilbage.
  • Jes 22:13 : 13 Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.
  • Jes 30:11 : 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Jes 56:12 : 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
  • Jer 2:5 : 5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
  • Jer 2:13 : 13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
  • Jer 2:17-19 : 17 Mon du ikke gjør dig dette (selv), idet du forlader Herren din Gud, til den Tid, (naar) han leder dig paa Veien? 18 Og nu, hvad haver du (at gjøre) paa Ægypti Vei for at drikke Sichors Vand? og hvad haver du (at gjøre) paa Assurs Vei for at drikke Flodens Vand? 19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
  • Jer 2:31 : 31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
  • Amos 6:3-7 : 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde; 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede, 5 som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David, 6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse. 7 Derfor skulle de nu bortføres fremmest iblandt de Bortførte, og Gjæstebud hos dem, som rækkede sig, skal fattes.
  • Mika 6:3 : 3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!
  • Luk 15:30 : 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
  • Rom 13:13-14 : 13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind. 14 Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
  • Ef 2:13 : 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.
  • Ef 2:17 : 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær.
  • 1 Pet 4:3-4 : 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse; 4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
  • 2 Pet 2:13 : 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Luk 15:11-12
    2 vers
    88%

    11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

    12Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.

  • Luk 15:14-32
    19 vers
    85%

    14Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel.

    15Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin.

    16Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).

    17Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.

    18Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,

    19og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.

    20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.

    21Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.

    22Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;

    23og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.

    24Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.

    25Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.

    26Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.

    27Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.

    28Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.

    29Men han svarede og sagde til Faderen: See, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.

    30Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.

    31Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.

    32Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.

  • Luk 15:3-6
    4 vers
    74%

    3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

    4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?

    5Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.

    6Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.

  • Luk 16:1-3
    3 vers
    73%

    1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

    2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.

    3Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.

  • Matt 21:28-29
    2 vers
    71%

    28Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.

    29Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

  • Luk 12:18-20
    3 vers
    70%

    18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

    19Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!

    20Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?

  • Luk 19:12
    70%

    12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

  • Matt 25:14
    70%

    14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • 5 Mos 21:20
    70%

    20Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.

  • Luk 12:16
    69%

    16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

  • Job 1:18
    68%

    18(Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus.

  • Matt 18:13
    68%

    13Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.

  • Luk 14:16
    68%

    16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

  • Luk 16:19
    68%

    19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.

  • Ordsp 17:25
    68%

    25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • Fork 5:14
    68%

    14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

  • Matt 22:5
    68%

    5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

  • Ordsp 15:20
    68%

    20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 5 Mos 21:18
    68%

    18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • Luk 14:25
    68%

    25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

  • Matt 25:18
    68%

    18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

  • Luk 16:5
    68%

    5Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

  • Matt 21:37
    67%

    37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.