Lukas 15:14

Original Norsk Bibel 1866

Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 33:11 : 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.
  • Esek 16:27 : 27 Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei.
  • Hos 2:9-9 : 9 Derfor vil jeg komme igjen og tage mit Korn igjen paa sin Tid, og min Most paa sin bestemte Tid, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, (som hun havde) at skjule sin Blusel med. 10 Og nu vil jeg blotte hendes Daarlighed for hendes Boleres Øine, og ingen Mand skal redde hende fra min Haand. 11 Og jeg vil lade ophøre al hendes Glæde, hendes Høitider, hendes Nymaaneder og hendes Sabbater og alle hendes bestemte Høitider. 12 Og jeg vil ødelægge hendes Viintræ og hendes Figentræ, efterdi hun sagde: Det er min Horeløn, som mine Bolere gave mig; og jeg vil gjøre dem til en Skov, og (vilde) Dyr paa Marken skulle æde dem. 13 Og jeg vil hjemsøge over hende Baalims Dage, for hvilke hun gjorde Røgelse, og prydede sig med sit Smykke og sine Halskjæder, og gik efter sine Bolere; men hun forglemte mig, siger Herren. 14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.
  • Amos 8:9-9 : 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag. 10 Og jeg vil omvende eders Høitider til Sorg, og alle eders Sange til Klagemaal, og føre Sække op over alle Lænder, og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give det Sorrig som over en eneste Søn, og det Sidste deraf skal være som en bitter Dag. 11 See, de Dage komme, siger den Herre Herre, at jeg vil sende Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brødet, og ei Tørst efter Vandet, men efter at høre Herrens Ord. 12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    15Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin.

    16Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).

    17Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.

    18Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,

    19og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.

    20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.

    21Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.

    22Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;

    23og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.

    24Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.

    25Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.

    26Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var.

    27Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.

    28Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.

    29Men han svarede og sagde til Faderen: See, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.

    30Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.

    31Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.

    32Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.

  • 85%

    11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.

    12Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.

    13Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.

  • 73%

    1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

    2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.

    3Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.

    4Jeg veed, hvad jeg vil gjøre, at de skulle tage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat af fra Huusholdningen.

    5Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

  • 1Og det skede, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igjen (og) kjøber os lidet Spise.

  • 72%

    3Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

    4Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?

    5Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.

    6Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.

  • 71%

    30Og syv Hungersaar skulle opkomme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægypti Land; og Hungeren skal fortære Landet.

    31Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den samme Hunger, som kommer herefter; thi den bliver meget svar.

  • 2Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.

  • 70%

    16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

    17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

  • 13Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.

  • 11Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.

  • 3(De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

  • 15Og der Pengene vare udgivne af Ægypti Land og af Canaans Land, da kom alle Ægypter til Joseph og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi døe for dig? thi Pengene ere borte.

  • 3Men den Fattige havde aldeles ikke uden et lidet Faar, som han havde kjøbt og havde født det op, og det var blevet stort hos ham og hos hans Børn tillige; det aad af hans Stykke (Brød) og drak af hans Bæger og laae i hans Skjød, og det var ham som en Datter.

  • 23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 19Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.

  • 69%

    24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

    25Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.

  • 15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • 16Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

  • 11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 54Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, saasom Joseph havde sagt; og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det ganske Ægypti Land.