Lukas 2:15
Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.
8Og der vare Hyrder i den samme Egn, som vare ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.
11Thi eder er idag en Frelser, født, som er den Herre Christus, i Davids Stad.
12Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
13Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
18Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
19Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
9Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
10Men der de saae Stjernen, bleve de ganske meget glade.
1Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vise fra Østen til Jerusalem og sagde:
2Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
38Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
39Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
4Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes.
5Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
28Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
26Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
12Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.
13Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
3Og Alle gik at lade sig indskrive, hver i sin egen Stad.
4Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa, til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, — fordi han var af Davids Huus og Slægt —
12thi det var dem aabenbaret, at de tjente ikke sig selv, men os i dette, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangelium formedelst den Hellig-Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjære at gjennemskue.
19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
20Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
3Og Herren lod mig see fire Smede.
11Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
10Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
30Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
65Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
10Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
11Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
34Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
19Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm i Ægypten, sigende:
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
29Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,