Sakarja 1:10

Original Norsk Bibel 1866

Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 1:11 : 11 Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
  • Sak 6:5-8 : 5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre. 6 De sorte Heste, som vare derfor, gik ud mod Nordenland, og de hvide gik ud efter dem, og de haglede gik ud mod Søndenland. 7 Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet. 8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.
  • Sak 4:10 : 10 Thi hvo foragter disse ringe Tings Dag? dog de skulle glæde sig, naar de see den Vægt af Tin (med) disse syv (Øine paa) i Serubabels Haand; (de ere) Herrens Øine, som løbe omkring igjennem alt Landet.
  • Sak 1:8 : 8 Jeg saae om Natten, og see, en Mand red paa en rød Hest, og han holdt stille iblandt Myrtetræerne, som vare i det Dybe, og bag ham vare røde, graae og hvide Heste.
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
  • Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
  • 1 Mos 32:24-31 : 24 Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes. 25 Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham. 26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig. 27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob. 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand. 29 Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der. 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst. 31 Og der han kom forbi Pnuel, gik Solen op for ham, og han haltede paa sin Hofte.
  • Job 1:7 : 7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.
  • Job 2:1-2 : 1 Og det skede en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem for at fremstille sig for Herren. 2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.
  • Sal 103:20-21 : 20 Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst. 21 Lover Herren, alle hans Hære! I hans Tjenere, som gjøre hans Villie.
  • Esek 1:5-9 : 5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse. 6 Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger. 7 Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber. 8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger. 9 Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig. 10 Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire. 11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe. 12 Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik. 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden. 14 Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.
  • Hos 12:3-5 : 3 Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter. 4 Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft. 5 Ja, han holdt sig fyrstelig med en Engel og overvandt, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talede han med os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    11 Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.

    12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?

    13 Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.

  • Sak 1:8-9
    2 vers
    83%

    8 Jeg saae om Natten, og see, en Mand red paa en rød Hest, og han holdt stille iblandt Myrtetræerne, som vare i det Dybe, og bag ham vare røde, graae og hvide Heste.

    9 Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.

  • 78%

    13 Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre!

    14 Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staae hos al Jordens Herre.

  • Sak 4:4-5
    2 vers
    77%

    4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig, og sagde: Hvad ere disse Ting, min Herre?

    5 Og Engelen, som talede med mig, svarede og sagde til mig: Veed du ikke, hvad disse Ting ere? og jeg sagde: Nei, min Herre!

  • Sak 6:4-5
    2 vers
    77%

    4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?

    5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.

  • Sak 2:2-3
    2 vers
    75%

    2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

    3 Og Herren lod mig see fire Smede.

  • 7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.

  • Sak 4:1-2
    2 vers
    74%

    1 Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.

    2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.

  • Sak 6:7-8
    2 vers
    73%

    7 Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet.

    8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.

  • Sak 5:5-6
    2 vers
    73%

    5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.

    6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.

  • 7 Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?

  • 2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.

  • 10 Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha?

  • 72%

    2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.

    3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.

  • 11 Fremdeles svarede jeg og sagde til ham: Hvad ere disse tvende Olietræer ved Lysestagens høire og ved dens venstre Side?

  • 6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.

  • 4 Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som staae for Jordens Gud.

  • 2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 13 Og En af de Ældste talede og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvo ere de? og hvorfra ere de komne?

  • 10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.

  • Hab 2:1-2
    2 vers
    70%

    1 Jeg stod paa min Vagt og stillede mig paa Befæstningen, og jeg varede (flitteligen) paa, for at see, hvad han vilde tale ved mig, og hvad jeg skulde svare igjen efter min Overbeviisning.

    2 Og Herren svarede mig og sagde: Skriv et Syn, og gjør det klart paa Tavlerne, at han kan læse deri, (som) løber (forbi).

  • 2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.

  • 5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.

  • 5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

  • 70%

    3 Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.

    4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.

  • 1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

  • 21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.

  • 15 Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.

  • 12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 6 Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.

  • 20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 2 Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine.

  • 13 Jeg saae i Synerne i mit Hoved paa mit Leie, og see, en Vægter, det er en Hellig, foer ned af Himmelen,