Sakarja 1:11

Original Norsk Bibel 1866

Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 1:10 : 10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
  • Sak 1:15 : 15 Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
  • Sak 1:8 : 8 Jeg saae om Natten, og see, en Mand red paa en rød Hest, og han holdt stille iblandt Myrtetræerne, som vare i det Dybe, og bag ham vare røde, graae og hvide Heste.
  • Sal 68:17 : 17 Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.
  • Sal 103:20-21 : 20 Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst. 21 Lover Herren, alle hans Hære! I hans Tjenere, som gjøre hans Villie.
  • Jes 14:7 : 7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
  • Dan 10:20 : 20 Dog vil jeg kundgjøre dig, hvad der er i Skriften antegnet, (som er) Sandhed; men der er ikke Een, som styrker sig med mig til disse Ting, uden Michael, eders Fyrste.
  • Sak 6:7 : 7 Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet.
  • Matt 13:41 : 41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.
  • Matt 13:49 : 49 Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,
  • Matt 24:30-31 : 30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31 Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
  • Matt 25:31 : 31 Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Throne.
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
  • 2 Tess 1:7 : 7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,
  • Åp 1:1 : 1 Jesu Christi Aabenbaring, som Gud haver givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee; og han udsendte sin Engel og betegnede (dem) ved ham for sin Tjener Johannes,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    9 Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.

    10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.

  • 77%

    12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?

    13 Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.

    14 Og Engelen, den, som talede med mig, sagde til mig: Raab og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkjærhed.

  • 73%

    7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

    8 Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os.

  • Sak 4:4-5
    2 vers
    70%

    4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig, og sagde: Hvad ere disse Ting, min Herre?

    5 Og Engelen, som talede med mig, svarede og sagde til mig: Veed du ikke, hvad disse Ting ere? og jeg sagde: Nei, min Herre!

  • 70%

    13 Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre!

    14 Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staae hos al Jordens Herre.

  • Sak 6:7-8
    2 vers
    70%

    7 Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet.

    8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.

  • Sak 6:4-5
    2 vers
    69%

    4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?

    5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre.

  • 7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.

  • 4 Thi saa haver Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og see til i min Bolig, ligesom en klar Hede over en Urt, som en tyk Sky med Dug i Høstens Hede.

  • 1 Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.

  • 15 Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.

  • Sak 2:2-3
    2 vers
    68%

    2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

    3 Og Herren lod mig see fire Smede.

  • 16 Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae.

  • 24 Da stod Herrens Engel paa en (snæver) Sti, ved Viingaardene, hvor der var Steengjerde paa begge Sider.

  • 11 Fremdeles svarede jeg og sagde til ham: Hvad ere disse tvende Olietræer ved Lysestagens høire og ved dens venstre Side?

  • 2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.

  • 12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).

  • 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

    16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.

  • 67%

    11 Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.

    12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!

  • 67%

    4 Men de skulle boe, hver under sit Viintræ og under sit Figentræ, og der skal Ingen forfærde (dem); thi den Herre Zebaoths Mund haver talet det.

    5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.

  • 9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.

  • 10 Og der de kom, da raabte de til Stadens Portner, og de gave dem tilkjende og sagde: Vi kom til de Syrers Leir, og see, der er ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne, og Paulunerne, saasom de vare.

  • 11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.

  • 4 Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.

  • 9 Dersom de sige saaledes til os: Værer stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staae paa vort Sted og ikke gaae op til dem.

  • 5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.

  • 7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.

  • 16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.

  • 21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa.

  • 4 Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som staae for Jordens Gud.

  • 11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.

  • 19 Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).

  • 6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:

  • 9 Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.

  • 13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.

  • 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.

  • 5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.