Sakarja 4:1
Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.
Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.
3 Og tvende Olietræer staae derhos, eet paa den høire Side af Oliekarret, og eet ved dets venstre Side.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig, og sagde: Hvad ere disse Ting, min Herre?
5 Og Engelen, som talede med mig, svarede og sagde til mig: Veed du ikke, hvad disse Ting ere? og jeg sagde: Nei, min Herre!
17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
1 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.
2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
3 Og Herren lod mig see fire Smede.
5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.
6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.
13 Jeg saae i Synerne i mit Hoved paa mit Leie, og see, en Vægter, det er en Hellig, foer ned af Himmelen,
9 Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.
10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
11 Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
12 Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,
13 og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?
26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
11 Fremdeles svarede jeg og sagde til ham: Hvad ere disse tvende Olietræer ved Lysestagens høire og ved dens venstre Side?
12 Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad ere de tvende Olietræers Grene, som ere ved Siden af de to Guldkrukker, som udgyde Guldet oven af sig?
13 Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre!
1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.
2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
10 Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha?
5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.
1 Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.
18 Og han blev ved og rørte ved mig, han, som (havde) et Menneskes Skikkelse, og styrkede mig og sagde: Frygt ikke, du (meget) elskelige Mand! Fred (være) med dig! vær frimodig, ja, vær frimodig; og der han talede med mig, blev jeg styrket og sagde: Min Herre! tal, thi du haver styrket mig.
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
2 Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
13 Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden.
15 Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
4 Det siger den, som hører Guds Taler, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
5 Jeg saae en Drøm, og den forfærdede mig, og de Tanker paa mit Leie og de Syner i mit Hoved forfærdede mig.
11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.
6 Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
10 Og (disse ere) de Syner, (som vare) i mit Hoved paa mit Leie: Jeg saae, og see, der var et Træ midt i Landet, og det var meget høit.