Sakarja 1:13
Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.
10Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
11Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
12Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?
14Og Engelen, den, som talede med mig, sagde til mig: Raab og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkjærhed.
15Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
16Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
17Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
4Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig, og sagde: Hvad ere disse Ting, min Herre?
5Og Engelen, som talede med mig, svarede og sagde til mig: Veed du ikke, hvad disse Ting ere? og jeg sagde: Nei, min Herre!
4Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?
8Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.
9Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige.
2Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
3Og Herren lod mig see fire Smede.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.
2Og Herren svarede mig og sagde: Skriv et Syn, og gjør det klart paa Tavlerne, at han kan læse deri, (som) løber (forbi).
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
20Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det Gode og det Onde, og Herren din Gud skal være med dig.
1Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:
13Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem.
8Og Herrens Ord skede til Sacharias, og han sagde:
4Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
1Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:
9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
4Da skede den Herre Zebaoths Ord til mig, sigende:
18Og den Herre Zebaoths Ord skede til mig, sigende:
6Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:
3Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
17Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
11Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
1Men Job svarede og sagde:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
13Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre!
5Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.