Sakarja 1:13
Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.
10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
11 Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?
14 Og Engelen, den, som talede med mig, sagde til mig: Raab og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkjærhed.
15 Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig, og sagde: Hvad ere disse Ting, min Herre?
5 Og Engelen, som talede med mig, svarede og sagde til mig: Veed du ikke, hvad disse Ting ere? og jeg sagde: Nei, min Herre!
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre?
8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.
9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige.
2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
3 Og Herren lod mig see fire Smede.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.
2 Og Herren svarede mig og sagde: Skriv et Syn, og gjør det klart paa Tavlerne, at han kan læse deri, (som) løber (forbi).
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det Gode og det Onde, og Herren din Gud skal være med dig.
1 Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:
13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem.
8 Og Herrens Ord skede til Sacharias, og han sagde:
4 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:
9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
4 Da skede den Herre Zebaoths Ord til mig, sigende:
18 Og den Herre Zebaoths Ord skede til mig, sigende:
6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
17 Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
13 Og han sagde til mig, sigende: Veed du ikke, hvad disse (Ting ere); og jeg sagde: Nei, min Herre!
5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.