Esekiel 11:24
Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Og jeg talede til de Bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig see.
14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.
15 Og jeg kom til de Bortførte til Thel-Abib, til dem, som boede ved Chebars Flod, og jeg blev hos dem, som boede der; og jeg blev der i syv Dage forskrækket midt iblandt dem.
16 Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
12 Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!
1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.
2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
5 Og en Aand opløftede mig og førte mig til den inderste Forgaard, og see, Herrens Herlighed fyldte Huset.
22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
23 Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.
22 Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
23 Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
24 Og der kom en Aand i mig, og stillede mig paa mine Fødder; og han talede med mig og sagde til mig: Gak, luk dig inde i dit Huus.
1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
1 Og det skede i det tredivte Aar, i den fjerde (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, da jeg var midt iblandt de Bortførte ved Chebars Flod, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner.
2 Paa den femte (Dag) i Maaneden, — det var i det femte Aar, efterat Kong Jojachin var bortført —
2 Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.
4 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, til alle de Bortførte, som jeg haver ladet bortføre fra Jerusalem til Babel:
3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
4 Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da jeg var ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel,
5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
22 De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil hjemsøge dem, siger Herren, og lade dem opføre og lade dem komme tilbage til dette Sted.
10 Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha?
20 Men hører Herrens Ord, alle I Bortførte, hvilke jeg sendte fra Jerusalem til Babel:
19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, havde sendt ham fra Rama, der han havde taget ham; thi han var bunden med Lænker midt iblandt alle de Bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.
5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.
2 Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
6 hvilken var bortført af Jerusalem med den bortførte (Hob), som blev bortført med Jechonia, Judæ Konge, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre.
18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
1 Herren lod mig see, og see, (der vare) to Figenkurve satte foran Herrens Tempel, efterat Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, og Judæ Fyrster og Tømmermændene og Smedene fra Jerusalem, og ført dem til Babel.
9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
13 Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?
3 Før endnu to fulde Aar (ere forløbne), vil jeg igjen føre til dette Sted alle Herrens Huses Kar, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, tog fra dette Sted og førte til Babel.
21 Og det skede i det tolvte Aar, i den tiende (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, efterat vi vare bortførte, (da) kom En til mig, (som var) undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er slagen.
22 Og Herrens Haand var over mig om Aftenen, førend den kom, (som var) undkommen, og oplod min Mund, indtil han kom til mig om Morgenen, og min Mund oplodes, og jeg var ikke ydermere stum.
20 Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
3 og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.
7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
3 Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:
15 Men Jozadak gik (med), der Herren lod Juda og Jerusalem bortføre formedelst Nebucadnezar.
12 Men efterat vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, den Chaldæers, Haand, og han nedbrød dette Huus og førte Folket bort til Babel.