Lukas 1:78
formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
79for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
80Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
74at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
75i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
70saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
16det Folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sad i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.
1Men det (Land), som blev trængt, skal ikke blive (aldeles) formørket; ligesom han i det Første gjorde Sebulons Land og Naphthali Land foragteligt, saa gjorde han det herligt paa det Sidste, (og det) paa Veien imod Havet, paa hiin Side Jordanen, i Hedningernes Galilæa.
2Det Folk, som vandrede i Mørket, saae et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinnede et Lys.
30thi mine Øine have seet din Frelse,
31hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
32et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
47og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
50Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
51Han haver øvet Magt med sin Arm, han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
72(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
9Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
14Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
4Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes,
3Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
28Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
1Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.
19Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
43Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
35Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
13som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
14i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
6Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
8Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
16Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade.
17Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum.
14Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
6hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser,
4Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
23han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
4Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.