Matteus 2:14
Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og de gik ind i Huset og fandt Barnet med dets Moder Maria, faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver: Guld og Røgelse og Myrrha.
12Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.
13Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
19Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm i Ægypten, sigende:
20Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.
21Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.
22Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa, i sin Faders Herodis Sted, frygtede han for at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veg hen til Galilæas Egne.
23Og han kom og boede i en Stad, som kaldes Nazareth, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheterne, at han skal kaldes Nazaræus.
15Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkommes, som var sagt af Herren ved Propheten, som siger: Jeg kaldte min Søn ud af Ægypten.
16Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
17Da blev det fuldkommet, som sagt er af den Prophet Jeremias, som siger:
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
24Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham; og han annammede sin Hustru.
25Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
9Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
18Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.
19Men Joseph, hendes Mand, som var retfærdig, og som ikke offentlig vilde beskjæmme hende, vilde hemmelig skille sig fra hende.
20Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
41Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden.
42Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem, efter Høitidens Sædvane.
43Og der de havde tilendebragt de Dage, og de gik hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.
44Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndinge.
17Og de droge, og bleve i Chimhams Herberge, som var ved Bethlehem, for at drage hen at komme til Ægypten,
4Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa, til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, — fordi han var af Davids Huus og Slægt —
5for at lade sig indskrive med Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.
6Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.
8Og der vare Hyrder i den samme Egn, som vare ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
1Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vise fra Østen til Jerusalem og sagde:
2Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
51Og han gik ned med dem og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
39Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
14Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.
1Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
12Men der Jesus hørte, at Johannes var overantvordet, veg han hen til Galilæa.
20Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenesteqvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
2Og Qvinden undfik og fødte en Søn, og der hun saae ham, at han var deilig, da skjulte hun ham tre Maaneder.
48Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.