Matteus 2:11
Og de gik ind i Huset og fandt Barnet med dets Moder Maria, faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver: Guld og Røgelse og Myrrha.
Og de gik ind i Huset og fandt Barnet med dets Moder Maria, faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver: Guld og Røgelse og Myrrha.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
9Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
10Men der de saae Stjernen, bleve de ganske meget glade.
1Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vise fra Østen til Jerusalem og sagde:
2Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham.
3Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.
4Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes.
5Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:
11Thi eder er idag en Frelser, født, som er den Herre Christus, i Davids Stad.
12Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
13Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
15Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
18Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
12Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.
13Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
14Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
15Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkommes, som var sagt af Herren ved Propheten, som siger: Jeg kaldte min Søn ud af Ægypten.
16Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
17Da blev det fuldkommet, som sagt er af den Prophet Jeremias, som siger:
19Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm i Ægypten, sigende:
20Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.
21Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.
22Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa, i sin Faders Herodis Sted, frygtede han for at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veg hen til Galilæas Egne.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
6Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.
8Og der vare Hyrder i den samme Egn, som vare ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
26Men han hilsede dem og sagde: Gaaer det eders Fader, den Gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
51Og han gik ned med dem og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.
22Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,
42Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem, efter Høitidens Sædvane.
43Og der de havde tilendebragt de Dage, og de gik hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.
44Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndinge.
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
6Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Veiløbere af Midian og Epha, alle de af Scheba skulle komme; de skulle bære Guld og Røgelse, og bebude Herrens megen Priis.
20Da gik Zebedæi Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.
10Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave.
18Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.
9Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
48Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
46Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.