Lukas 1:59
Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
60Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61Og de sagde til hende: Der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
62Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
63Og han begjærede en Tavle og skrev, sigende: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
56Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.
57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
21Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,
23— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
11Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.
12Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
5I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
6Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
7Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
8Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
9og det faldt ham til, efter Præstedømmets Sædvane, at offre Røgelse, da gik han ind i Herrens Tempel.
36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
21Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.
23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
24Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
18Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
40Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
3Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
1I den ottende Maaned, i det andet Darii Aar, skede Herrens Ord til Sacharias, Berechias Søn, Iddos Søn, Propheten, sigende:
9Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
80Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
6Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
8Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger: