5 Mosebok 9:6
Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land, at eie det; thi du er et haardnakket Folk.
Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land, at eie det; thi du er et haardnakket Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
3 Saa skal du vide idag, at Herren din Gud, han gaaer frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og fordærve dem snart, saasom Herren haver talet til dig.
4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra at være for dit Ansigt, da skal du ikke tale i dit Hjerte, sigende: For min Retfærdigheds Skyld haver Herren ført mig ind at eie dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.
5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du til at eie deres Land; men for disse Hedningers Ugudelighed, fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt, og for at stadfæste det Ord, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
13 Og Herren sagde til mig, sigende: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.
3 til et Land, som flyder med Melk og Honning; men jeg vil ikke fare op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Veien.
9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.
16 Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
18 Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;
23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
29 Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
31 Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.
30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.
5 Thi Herren havde sagt til Mose: Siig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk, jeg kunde eengang hasteligen fare op midt iblandt dig og fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg maa vide, hvad jeg skal gjøre ved dig.
8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig.
53 Og I skulle indtage Landet og boe derudi; thi eder haver jeg givet Landet, til at eie det.
9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land.
21 See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem?
15 thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
19 og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.
8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
13 da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra at være for eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Strikke og til en Snare, og til en Svøbe paa eders Sider, og til Braadde i eders Øine, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
11 hvilke du haver budet formedelst dine Tjenere, Propheterne, sigende: Det Land, som I komme ind udi at eie, det er et slemt Land for Folkenes slemme Gjerningers Skyld i Landene, for deres Vederstyggeligheders Skyld, hvormed de have opfyldt det her og der med deres Ureenhed.
14 Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
9 Herren skal opreise dig, sig til et helligt Folk, saasom han haver svoret dig, naar du holder Herrens din Guds Bud og vandrer i hans Veie.
3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
5 Og Herren din Gud skal føre dig i det Land, som dine Fædre eiede, og du skal eie det; og han skal gjøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
17 Naar du siger i dit Hjerte: Disse Folk ere mangfoldigere end jeg, hvorledes formaaer jeg at fordrive dem?
23 da skal Herren fordrive alle disse Folk fra at være for eders Ansigt, og I skulle eie større og stærkere Folk, end I ere.
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
10 Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget,
1 Og dette er det Bud, de Skikke og de Rette, som Herren eders Gud haver budet at lære eder, for at I skulle gjøre (derefter) i Landet, til hvilket I drage over for at eie det;
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
5 Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eie deres Land, saasom Herren eders Gud har tilsagt eder.
52 Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.