Romerne 9:23
og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære?
22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse?
15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.
16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden.
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie?
8 hvilken han overflødigen tildeelte os, i al Viisdom og Forstand,
9 da han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter den velbehagelige Beslutning, hvilken han forud fattede hos sig selv,
24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;
7 paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christo Jesu.
4 ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;
5 idet han forud bestemte os formedelst Jesum Christum til sønlig Udkaarelse hos sig selv, efter sin Villies Velbehagelighed,
6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede,
29 Thi hvilke han forud kjendte, dem haver han og forud beskikket at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det at han skal være den Førstefødte iblandt mange Brødre.
30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,
31 saaledes ere og disse nu blevne vantroe formedelst den Barmhjertighed, som eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed;
32 thi Gud har indsluttet Alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over Alle.
9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christo Jesu til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte (os), at vi skulde vandre i dem.
9 som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,
11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —
4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
8 Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike i Evangelium for Hedningerne Christi urandsagelige Rigdom,
9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum;
10 paa det at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himmelen,
11 efter en evig Beslutning, hvilken han fuldbyrdede ved Christum Jesum, vor Herre,
11 i hvem ogsaa vi have faaet Lod, vi, som forud vare bestemte efter hans Beslutning, der virker Alt efter sin Villies Raad,
12 paa det at vi maatte være hans Herlighed til Priis, vi, som forud haabede paa Christum,
28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),
29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
7 Men vi have dette Liggendefæ i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds og ikke af os;
27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
16 Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.
4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;
20 Men i et stort Huus ere ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære.
21 Dersom da Nogen holder sig reen fra disse (Folk), han skal vorde et Kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt, tilberedt til al god Gjerning.
4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;
10 Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes,
8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
20 som vel forud var bestemt, før Verdens Grundvold blev lagt, men blev aabenbaret i disse sidste Tider for eder,
31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.