Romerbrevet 2:4

Original Norsk Bibel 1866

eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Pet 3:9 : 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
  • 2 Mos 34:6 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,
  • Jes 30:18 : 18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
  • Rom 3:25 : 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
  • Rom 9:22-23 : 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse? 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
  • Ef 2:7 : 7 paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christo Jesu.
  • Ef 1:7 : 7 i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,
  • Ef 1:18 : 18 Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,
  • 2 Pet 3:15 : 15 og agter vor Herres Langmodighed for en Frelse, ligesom og vor elskelige Broder Paulus, efter den ham givne Viisdom, haver skrevet til eder,
  • Kol 1:27 : 27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
  • Kol 2:2 : 2 paa det at deres Hjerter maatte opmuntres, idet de sammenføies i Kjærlighed og (komme) til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelsen af Guds, baade Faderens og Christi Hemmelighed,
  • Rom 10:12 : 12 Thi der er ikke Forskjel paa Jøde eller Græker; thi den Samme er Alles Herre, han, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham.
  • Rom 6:15 : 15 Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
  • Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
  • Sal 130:3-4 : 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae? 4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
  • Fork 8:11 : 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
  • Rom 6:1 : 1 Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, paa det at Naaden kan blive des overflødigere?
  • Jona 4:2 : 2 Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
  • Matt 24:48-49 : 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, 49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
  • Luk 15:17-19 : 17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger. 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, 19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.
  • Luk 19:5-8 : 5 Og der Jesus kom til Stedet, saae han op og blev ham vaer, og sagde til ham: Zachæus! skynd dig og stig ned; thi det bør mig idag at blive i dit Huus. 6 Og han skyndte sig og steg ned, og annammede ham med Glæde. 7 Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: Han drager ind til Herberge hos en syndig Mand. 8 Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: See, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige, og dersom jeg haver gjort Nogen Uret med Underfundighed, da giver jeg det firefoldigen igjen.
  • Rom 11:22 : 22 See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.
  • Ef 3:8 : 8 Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike i Evangelium for Hedningerne Christi urandsagelige Rigdom,
  • Ef 3:16 : 16 at han efter sin Herligheds Rigdom vil forunde Eder mægtigen at bekræftes ved hans Aand i Henseende til det indvortes Menneske;
  • Fil 4:19 : 19 Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
  • Jes 63:7-9 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed. 8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser. 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid). 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem.
  • Jer 3:12-13 : 12 Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen. 13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
  • Jer 3:22-23 : 22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud. 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
  • Jer 7:10 : 10 Og I kom (dog) og stode for mit Ansigt i dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, og sagde: Vi ere befriede; paa det (I siden kunde) gjøre alle disse Vederstyggeligheder.
  • Esek 12:22-23 : 22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer? 23 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere have det til et Ordsprog i Israel; men siig til dem: Dagene ere nær, og Ordet af ethvert Syn.
  • Esek 16:63 : 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
  • 4 Mos 14:18 : 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
  • Job 33:27-30 : 27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt. 28 Han haver forløst min Sjæl, at den ikke farer i Fordærvelsen, og mit Liv skal see paa Lyset. 29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand, 30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
  • Sal 10:11 : 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
  • Sal 78:38 : 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
  • Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
  • Sal 86:15 : 15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
  • Sal 104:24 : 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
  • 1 Tim 1:16 : 16 Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.
  • 1 Tim 6:17 : 17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
  • Tit 3:4-6 : 4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes, 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand, 6 hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser,
  • 1 Pet 3:20 : 20 som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noæ Dage, da Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste i Vand,
  • 2 Pet 3:3 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
  • Åp 3:20 : 20 See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
  • Ef 2:4 : 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
  • Hos 3:5 : 5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Rom 2:5-6
    2 vers
    85%

    5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;

    6 thi han skal betale Enhver efter sine Gjerninger;

  • Rom 2:1-3
    3 vers
    82%

    1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.

    2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

    3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?

  • 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.

  • 22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig.

  • 73%

    21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.

    22 See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.

  • 72%

    9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae.

    10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.

  • 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,

  • 30 Gud derfor, som haver baaret over med Vankundighedens Tider, byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig;

  • 18 Thi Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed;

  • 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse?

  • Rom 3:5-6
    2 vers
    71%

    5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —

    6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?

  • 17 Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

  • 8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.

  • 9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,

  • 8 men dem, som ere gjenstridige og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, (skal vorde) Ugunst og Vrede.

  • 2 Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

  • 20 Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.

  • 4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,

  • 5 et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;

  • 4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);

  • 19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie?

  • 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

  • 5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;

  • 69%

    13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

    14 Hvo veed? han maatte vende om og angre det, og lade en Velsignelse blive tilovers efter sig (til) Madoffer og Drikoffer for Herren eders Gud.

  • 69%

    29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

    30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

  • 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).

  • 5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

  • 19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

  • 14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

  • 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,

  • 68%

    9 Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.

    10 Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Døden.

    11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.

  • 3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 68%

    6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

  • 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;