1 Peters brev 2:20
Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.
Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18I Tjenere! værer (eders) Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige.
19Thi dette (finder) Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheter, naar han lider uretfærdigen.
16og haver en god Samvittighed, saa at de, der haane eders gode Omgjængelse i Christo, maae beskjæmmes, idet de bagtale eder som Misdædere.
17Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
21Thi dertil ere I kaldte, efterdi Christus haver og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor;
22han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
23som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
24han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
13Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
14Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den.
15Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;
16men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.
4saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
6efterdi det er retfærdigt for Gud at gjengjælde dem Trængsel, som trænge eder,
19Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.
20Thi I fordrage det, om Nogen gjør eder til Trælle, om Nogen opæder eder, om Nogen tager til sig, om Nogen ophøier sig, om Nogen slaaer eder i Ansigtet.
13Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?
14Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. Men helliger Gud Herren i eders Hjerter.
14eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Ros, som gjøre Godt.
15Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie,
7dem, som ved Standhaftighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, (skal han give) et evigt Liv;
12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
9betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
6Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);
1Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
10Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
11See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
29Thi Eder er det forundt for Christi Skyld, ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,
12og lade eders Omgjængelse iblandt Hedningerne være god, saa at de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne see eders gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besøgelsens Dag.
19Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.
10Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11Salige ere I, naar man bespotter og forfølger eder, og taler allehaande Ondt imod eder for min Skyld, og lyver det.
6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
6Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;
3Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
4Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;
12Ja, ogsaa Alle, som ville leve gudeligen i Christo Jesu, skulle forfølges.
33idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar.
3ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed,
4eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
36thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
7Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?
7Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
14Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af de Guds Menigheder, som ere i Judæa i Christo Jesu, idet I ogsaa have lidt det Samme af eders egne Landsmænd, som de af Jøderne,
4men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere: med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,
17thi vor Trængsel, som er stakket og let, bringer os en evig og over al Maade vigtig Herlighed;