Hebreerne 10:36
thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Men vi ønske, at Enhver af eder maa vise den samme Nidkjærhed til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden,
12 saa I ikke blive seendrægtige, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arvede Forjættelserne.
15 Og saaledes, der han taalmodigen havde ventet, bekom han Forjættelsen.
37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
38 Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen unddrager sig, haver min Sjæl ikke Behag i ham.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede eder med Glæde deri, at man røvede eders Gods, da I vidste, at I have i eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;
3 vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed.
4 Men Taalmodigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa eder fattes Intet.
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke see, da forvente vi det med Taalmodighed.
10 Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.
8 Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.
10 Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
39 Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,
40 efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
19 Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed.
3 ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed,
4 men Taalmodigheden (virker) et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab,
10 Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.
11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
3 Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.
4 Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, er tilforn skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab formedelst Taalmodigheden og Skrifternes Trøst.
7 dem, som ved Standhaftighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, (skal han give) et evigt Liv;
23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;
3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
4 Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;
6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
5 et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
3 Og dette ville vi gjøre, dersom Gud det tilsteder.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er fuldkommet.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil,
12 Her er de Helliges Taalmodighed, her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.
20 Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
11 Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
10 Efterdi du haver bevaret mit Ord om Taalmodighed, vil jeg og bevare dig fra Fristelsens Stund, som skal komme over ganske Jorderige, at friste dem, som boe paa Jorden.
9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
17 Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære,
21 fuldkommen vis paa, at det, som han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre.
9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.