Hebreerne 4:9
Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Thi hvo, som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra sine Gjerninger, ligesom Gud fra sine.
11 Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
3 Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjerningerne ved Verdens Skabelse vare fuldendte.
4 Thi saaledes haver han et Sted sagt om den syvende Dag: Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gjerninger.
5 Og paa dette Sted atter: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.
6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
7 saa bestemmer han atter en Dag, (nemlig) idag, da han siger ved David efter saa lang en Tid — som forhen er sagt: — Idag, dersom I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter,
8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da havde (Gud) ikke sidenefter talet om den anden Dag.
29 Seer, at Herren haver givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, Ingen udgaae af sit Sted paa den syvende Dag.
30 Og Folket hvilede paa den syvende Dag.
1 Lader os derfor, da Forjættelse om at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af eder skulde synes at blive tilbage.
2 Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gjerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag af al sin Gjerning, som han havde gjort.
3 Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, fordi han hvilede paa den af al sin Gjerning, som Gud skabte og gjorde
9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
10 Naar I ere gangne over Jordanen og boe i Landet, som Herren eders Gud giver eder til Arv, da skal han give eder Rolighed for alle eders Fjender trindt omkring, og I skulle boe tryggeligen.
16 Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederqvægede sig.
17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.
18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?
34 Da skal Landet have en Behagelighed i sine Sabbater alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og have en Behagelighed i sine Sabbater.
35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri.
12 til hvilke han sagde: Denne er Roligheden, lader den Trætte hvile, og denne er Vederqvægelsen; men de vilde ikke høre.
11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.
21 Sex Dage skal du arbeide, og paa den syvende Dag skal du hvile; med Pløiningen og med Høsten skal du hvile.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.
8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den.
9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning.
10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte.
11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
11 saa at jeg haver svoret i min Vrede, at de skulle ikke komme til min Hvile.
27 Men dette "endnu eengang" giver tilkjende, at de Ting, der bevæges, skulle omskiftes, efterdi de ere gjorte, paa det at de, der ikke bevæges, skulle blive ved.
3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger.
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
28 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile
8 Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.
12 Sex Dage skal du gjøre dine Gjerninger, men paa den syvende Dag skal du hvile; paa det din Oxe og dit Asen maae hvile, og din Tjenesteqvindes Søn og den Fremmede maae vederqvæges.
40 efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
30 Saa blev Josaphats Rige stille, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.
36 thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
4 Men i det syvende Aar skal være en Hviles Sabbat for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke saae din Mark, og ei skjære din Viingaard.
4 Og (efterdi) nu Herren eders Gud har skaffet eders Brødre Rolighed, saasom han havde tilsagt dem, da vender eder nu og gaaer til eders Pauluner, til eders Eiendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hiin Side Jordanen.
31 Denne skal være eder en Sabbatshvile, og I skulle ydmyge eders Sjæle, til en evig Skik.
2 Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
13 Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.