Johannes 15:6
Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.
2 Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.
3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.
4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
8 Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
9 om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
2 Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven?
3 Monne der tages Træ deraf til at gjøre nogen Gjerning af? monne de tage en Nagle deraf at hænge noget Redskab derpaa?
4 See, det er givet til Ilden, til at fortære; (naar da) Ilden fortærer begge Ender derpaa, og det Midterste deraf brændes, mon det skulde due til (nogen) Gjerning?
5 See, den Tid det var heelt, da kunde ingen Gjerning gjøres deraf; hvor meget mindre kan herefter gjøres (nogen) deraf (naar) Ilden haver fortæret det, og det er brændt?
6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.
17 Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.
19 Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
44 Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.
21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Uden at Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det alene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
33 Som et Viintræ skal han afryste sine sure Druer, og kaste som et Olietræ sit Blomster.
6 Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.
30 Hvo, som ikke er med mig, er imod mig, og hvo, som ikke samler med mig, adspreder.
23 Hvo, som ikke er med mig, er imod mig; og hvo, som ikke sanker med mig, adspreder.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
15 Dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog saaledes som igjennem Ild.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
48 Hvo mig foragter og annammer ikke mine Ord, haver den, som ham dømmer; det Ord, som jeg haver talet, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
23 Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
17 Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder.
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
56 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
16 Af deres Frugter skulle I kjende dem; kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler?
17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
15 Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
24 Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som mig haver udsendt.
21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
8 Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.