Johannes 15:7
Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.
2 Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.
3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.
4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
8 Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
9 Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver og jeg elsket eder; bliver i min Kjærlighed!
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
11 Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
12 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader.
13 Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
14 Dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det.
15 Dersom I elske mig, da holden mine Befalinger.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand, at han skal blive hos eder evindeligen,
23 Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
24 Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.
23 Jesus svarede og sagde til ham: Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og fæste Bolig hos ham.
14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder.
15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.
16 I have ikke udvalgt mig, men jeg haver udvalgt eder og sat eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
7 Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades;
31 Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple;
14 Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os.
15 Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.
22 Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.
19 Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20 Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
21 Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham.
17 Dersom I vide disse Ting, ere I salige, om I gjøre dem.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
20 Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
24 Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.
36 Dersom da Sønnen faaer frigjort eder, skulle I være virkeligen frie.
35 Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.
10 Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
26 Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;
21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
19 Atter siger jeg eder, at dersom To af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
25 Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
38 Og I have ikke hans Ord blivende i eder; thi den, som han haver udsendt, ham troe I ikke.
6 Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.