Matteus 18:19
Atter siger jeg eder, at dersom To af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.
Atter siger jeg eder, at dersom To af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.
14Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
15Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.
16Men hører han ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.
17Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.
18Sandelig siger jeg eder: Hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen, og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
21Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.
22Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.
11Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for samme Gjerningers Skyld.
12Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader.
13Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
14Dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det.
2Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
23Thi sandelig siger jeg eder, at hvo, som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde.
24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
25Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
26Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade eder eders Overtrædelser.
19Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.
7Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
9Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
10Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo, som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.
35Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.
7Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene at blive bønhørte, naar de bruge mange Ord.
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
9Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn;
10komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
14Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
15Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
23Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give eder.
24Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.
18Og Jesus traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
19Gaaer derfor hen og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Faderens og Sønnens og den Hellig-Aands,
11Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
7Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades;
20Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
21paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
21Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
26Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;
35Da gik Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, til ham og sagde: Mester! vi ønske, at du skal gjøre os det, vi ville bede om.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
42Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!
19Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet Intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
21Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
15Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
17Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.