Matteus 7:11
Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
10Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo, som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.
11Men beder iblandt eder en Søn sin Fader om et Brød, mon han da skal give ham en Steen? og dersom han beder om en Fisk, mon han skal give ham en Slange for Fisken?
12Eller og, dersom han beder om et Æg, mon han skal give ham en Skorpion?
13Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal Faderen, som er af Himmelen, give dem den Hellig-Aand, som ham bede?
6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
7Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades;
8thi hver den, som beder, han faaer, og den, som leder, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.
9Eller hvilket Menneske er der af eder, som, ifald hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Steen?
10Og dersom han beder ham om en Fisk, vil give ham en Slange?
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
9Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn;
45paa det I skulle vorde eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.
46Thi dersom I elske dem, som eder elske, hvad have I da for Løn? gjøre ikke ogsaa Toldere det samme?
14Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
15Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
12Derfor, alt det, som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, det gjører I og mod dem; thi saadan er Loven og Propheterne.
35Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
36Derfor, værer barmhjertige, som eders Fader og er barmhjertig.
24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
25Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og eders Fader, som er i Himlene, skal forlade eder eders Overtrædelser.
26Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade eder eders Overtrædelser.
32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
30Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.
31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
30Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
31Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem.
32Og dersom I elske dem, som eder elske, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere elske og dem, som dem elske.
33Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod eder, hvad Tak have I (derfor)? thi og Syndere gjøre det samme.
2Da sagde han til dem: Naar I bede, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
3giv os hver Dag vort daglige Brød;
4og forlad os vore Synder, thi og vi forlade hver, som er os skyldig; og indled os ikke i Fristelse; men fri os fra det Onde.
11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
48Derfor skulle I være fuldkomne, ligesom eders Fader, som er i Himlene, er fuldkommen.
35Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.
7Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
14Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.
17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
5Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
11Men han svarede og sagde til dem: Fordi det er eder givet at forstaae Himmeriges Riges Hemmeligheder, men dem er det ikke givet.
12Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
35Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
27Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
1Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
26Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
26Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
38giver, saa skal eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal eder maales igjen.
19Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
31Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige?