Johannes 14:11
Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for samme Gjerningers Skyld.
Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for samme Gjerningers Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Jesus siger til ham: Saa lang en Tid er jeg hos eder, og du haver ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig haver seet, haver seet Faderen; og hvorledes siger du da: Viis os Faderen?
10Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
37Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, da troer mig ikke!
38Men dersom jeg gjør dem, om I da end ikke ville troe mig, saa troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham.
12Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader.
13Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen.
19Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
21Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham.
25Jesus svarede dem: Jeg haver sagt eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig.
36Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.
37Og Faderen, som haver udsendt mig, haver selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst, eller seet hans Skikkelse.
38Og I have ikke hans Ord blivende i eder; thi den, som han haver udsendt, ham troe I ikke.
20Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
21paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
27thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
28Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
29Og nu haver jeg sagt eder det, før det skeer, at, naar det er skeet, I da skulle troe.
30Jeg og Faderen vi ere Eet.
1Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!
2I min Faders Huus ere mange Værelser. Men dersom det ikke saa var, havde jeg sagt eder det. Jeg gaaer bort at berede eder Sted;
44Men Jesus raabte og sagde: Hvo, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt;
45og hvo, som seer mig, seer den, som mig haver udsendt.
6Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
7Havde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham og have seet ham.
18Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig.
19Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet Intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.
20Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gjør; og han skal vise ham større Gjerninger end disse, saa at I skulle forundre eder.
29Jesus svarede og sagde til dem: Dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.
23jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
16Men dersom jeg og dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig.
31men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
47Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv.
28Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
29Og den, som udsendte mig, er med mig; Faderen haver ikke ladet mig alene, fordi jeg gjør altid de Ting, som ere ham behagelige.
19Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som annammer den, som jeg vil sende, annammer mig; men hvo mig annammer, annammer den, som haver sendt mig.
38Jeg taler det, som jeg haver seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos eders Fader.
31Jesus svarede dem: Nu troe I.
15Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.
16Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
10men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;
24Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, da havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.
17Men Jesus svarede dem: Min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.
47Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
45Men fordi jeg siger Sandhed, troe I mig ikke.
46Hvo af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke?
24Derfor haver jeg sagt eder, at I skulle døe i eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at jeg er (den, jeg er), skulle I døe i eders Synder.
4Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.