Matteus 13:21
Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Den, som saaer, saaer Ordet.
15 Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.
16 Og ligeledes de, som ere saaede paa Steengrund, ere de, som, naar de have hørt Ordet, annamme det strax med Glæde,
17 og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
18 Og de, som ere saaede iblandt Tornene, ere de, som høre Ordet;
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og indbrydende Begjærligheder til de andre Ting qvæle Ordet, og det bliver uden Frugt.
20 Og de, som ere saaede i god Jord, ere de, som høre Ordet og annamme det og bære Frugt, Endeel tredive Fold, og Endeel tredsindstyve Fold, og Endeel hundrede Fold.
18 Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:
19 Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.
20 Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.
22 Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23 Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.
24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25 Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
26 Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.
27 Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
13 Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de det høre; og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.
15 Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed.
3 Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
4 Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.
8 Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.
9 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
4 Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.
5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
5 Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6 Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.
7 Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
29 Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
37 Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
38 Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.
6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
19 Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og kastede i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.
15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
31 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
1 Disse Ting haver jeg talet til eder, at I ikke skulle forarges.
33 Som et Viintræ skal han afryste sine sure Druer, og kaste som et Olietræ sit Blomster.
10 Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.