Romerbrevet 5:10
thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv.
thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige.
7 Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe;
8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
1 Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
2 ved hvem vi ogsaa have Adgang formedelst Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud;
4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
20 og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham.
21 Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
22 haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
17 Thi dersom Døden formedelst den Enes Fald herskede ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesum Christum. —
18 Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker.
10 Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
11 Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
9 Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham.
10 Derudi bestaaer Kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi døde de Mange formedelst den Enes Fald, da haver meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig til Mange.
37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
14 Thi Christi Kjærlighed tvinger os,
15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
10 Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.
18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste;
19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
7 paa det at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.
21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
5 Thi dersom vi ere blevne forenede med (ham) ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være (ham lige) i hans Opstandelse;
5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
25 han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
2 Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet.
11 Det er en troværdig Tale; thi dersom vi ere døde med (ham), skulle vi og leve med (ham).
31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn.
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
1 Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder,
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?