Romerbrevet 4:25
han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Derfor blev det og regnet ham til Retfærdighed.
23Men ikke for hans Skyld alene er det skrevet, at det blev ham tilregnet,
24men og for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opreiste vor Herre Jesum fra de Døde,
24og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
25hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
26for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
3Thi jeg overantvordede eder iblandt de første Ting det, som og jeg annammede, at Christus døde for vore Synder efter Skrifterne;
4og at han blev begraven;
4som kraftigen blev beviist at være Guds Søn efter Helligheds Aand ved Opstandelsen fra de Døde, Jesus Christus (nemlig) vor Herre,
30Men Gud opreiste ham fra de Døde;
1Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
7thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
14idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
21som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.
4som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
8men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
9vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden;
10thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv.
11Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
40ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares,
37men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.
38Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse;
39og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
5den derimod, som ikke haver Gjerninger, men troer paa ham, som retfærdiggjør den Ugudelige, (ham) tilregnes hans Tro til Retfærdighed.
21Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
33Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør.
34Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
10og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
18Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
15Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
11Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
15Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.
16Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.
17Men dersom Christus ikke er opstanden, da er eders Tro forfængelig, saa ere I endnu i eders Synder;
30Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ.
15idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
24ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
32Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.
17Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
9Thi dertil er Christus baade død og opstanden og igjen bleven levende, at han skal herske baade over Døde og Levende.
16Og Naadegaven er ikke som (det, der kom) formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen af eet (Fald) til Fordømmelse, men Naadegaven (hjælper) af mange Fald til Retfærdiggjørelse.
11thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
22nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
2Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort ved Gjerninger, haver han Ros, men ikke for Gud.
3Thi hvad siger Skriften? — Men Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
14i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
7Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.
18Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker.