1 Korinterne 15:11
Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.
Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
12 Men naar Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt eder, at der er ikke Dødes Opstandelse?
11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
10 Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
11 Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;
5 Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver.
1 Men jeg minder eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I og annammede, udi hvilket I og ere vedblevne,
2 ved hvilket I og blive salige, dersom I beholde det efter den Maade, paa hvilken jeg forkyndte eder det, saafremt I ikke have troet forgjæves.
13 Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;
17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?
17 men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
18 Hvad da? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.
5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
6 Men om jeg end er ulærd i Talen, er jeg det dog ikke i Kundskaben: men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos eder.
7 Eller gjorde jeg Synd, der jeg fornedrede mig selv, paa det I skulde ophøies, da jeg for Intet forkyndte eder det Guds Evangelium?
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi.
13 Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.
21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af.
22 Ere de Ebræer? jeg ogsaa; ere de Israeliter? jeg ogsaa; ere de Abrahams Afkom? jeg ogsaa;
11 for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel og Hedningers Lærer;
15 Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,
12 Jeg taler nemlig om dette, at Enhver af eder siger enten: Jeg er Pauli, eller: Jeg er Apollos, eller: Jeg er Kephæ, eller: Jeg er Christi.
13 Er Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for eder? eller ere I døbte til Pauli Navn?
2 Er jeg ikke en Apostel for Andre, saa er jeg det dog for eder; thi I ere mit Apostelembedes Besegling i Herren.
12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
17 Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.
18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
19 ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien haver tilfulde forkyndt Christi Evangelium;
20 dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,
16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.
18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.
30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.
16 Thi om jeg prædiker Evangelium, er det mig ingen Ros; thi Nødvendighed paaligger mig. Ja vee mig, dersom jeg ikke prædiker Evangelium!
15 Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.
10 Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.
23 Men dette gjør jeg for Evangelii Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.
10 Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.
12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
12 Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
10 Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;
11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
9 I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi endskjøndt vi arbeidede Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt eder.
8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.