Galaterbrevet 1:10
Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;
12thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske, men ved Jesu Christi Aabenbarelse.
32Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
33ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.
15Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.
16Thi om jeg prædiker Evangelium, er det mig ingen Ros; thi Nødvendighed paaligger mig. Ja vee mig, dersom jeg ikke prædiker Evangelium!
17Thi dersom jeg gjør dette gjerne, haver jeg Løn, men (gjør jeg det) ugjerne, er (dog den) Huusholdning mig betroet.
18Hvad er da min Løn? at, naar jeg prædiker Evangelium, jeg skal fremsætte Christi Evangelium uden Betaling, paa det jeg ikke skal misbruge min Ret i Evangelium.
19Thi alligevel jeg er fri fra Alle, haver jeg dog gjort mig selv til en Tjener for Alle, paa det jeg kan vinde des Flere;
18Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
7Eller gjorde jeg Synd, der jeg fornedrede mig selv, paa det I skulde ophøies, da jeg for Intet forkyndte eder det Guds Evangelium?
6Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;
9Som jeg sagde, saa siger jeg og nu igjen: Dersom Nogen prædiker et andet Evangelium for eder end det, I annammede, han være en Forbandelse!
6ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,
7tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
16Hine, som søge Trætte, forkynde Christum ikke redeligen, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;
17men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
18Hvad da? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.
4men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
10Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.
11Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskjærelse, hvi forfølges jeg da endnu? Da var Korsets Forargelse jo borttagen.
1Er jeg ikke en Apostel? er jeg ikke fri? haver jeg ikke seet vor Herre Jesum Christum? ere I ikke min Gjerning i Herren?
2Er jeg ikke en Apostel for Andre, saa er jeg det dog for eder; thi I ere mit Apostelembedes Besegling i Herren.
16at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,
14Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
1Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder;
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
17Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
16at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.
18Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
9Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
10Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.
17Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
12Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
20dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold,
14Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
6Jeg undrer over, at I lade eder saa snart afvende fra den, som kaldte eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium;
7enddog der ikke er noget andet; kun ere der Nogle, som forvilde eder og ville forvende Christi Evangelium.
16(til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.
12Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
9Paa det at jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved Brevene,
24Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
12Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
23Men dette gjør jeg for Evangelii Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.
25hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos eder, at opfylde Guds Ord,
7Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
16Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
17Haver jeg skuffet eder ved Nogen af dem, jeg sendte til eder?