2 Korinterbrev 4:13

Original Norsk Bibel 1866

Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 116:10 : 10 Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget.
  • 2 Kor 3:12 : 12 Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed,
  • 1 Kor 12:9 : 9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand;
  • 2 Pet 1:1 : 1 Simon Petrus, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro, som vi, ved vor Guds og Frelsers Jesu Christi Retfærdighed:
  • Hebr 11:1-9 : 1 Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees. 2 Ved den fik derfor de Gamle godt Vidnesbyrd. 3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne. 4 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død. 5 Formedelst Tro blev Enoch borttagen, at han ikke skulde see Døden, og blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før han blev borttagen, havde han det Vidnesbyrd, at han behagede Gud. 6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. 7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen. 8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom. 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud. 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det. 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt. 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. 14 Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland. 15 Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage; 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad. 17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne, 18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig; 19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde; og i en Lighed dermed fik han ham ogsaa tilbage. 20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau. 21 Formedelst Tro velsignede Jakob, der han døde, hver af Josephs Sønner og tilbad, (bøiende sig) over Knappen af sin Stav. 22 Formedelst Tro erindrede Joseph, der han døde, Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been. 23 Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling. 24 Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn, 25 og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse, 26 da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen. 27 Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham. 28 Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem. 29 Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav, som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det samme, druknede de. 30 Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omringede i syv Dage. 31 Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred. 32 Dog hvi taler jeg mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon og Barak og Samson og Jephtha, om David og Samuel og Propheterne, 33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund, 34 slukkede Ildens Kraft, undflyede Sværdets Od, fik Kræfter igjen efter Skrøbelighed, bleve vældige i Krigen, bragte Fjenders Leire til at vige. 35 Qvinder fik deres Døde igjen, der opstode; Andre bleve udspilede til Piinsel, da de ikke modtoge Befrielsen, for at de maatte erholde en herligere Opstandelse; 1 Kong. 17, 23. 2 Kong. 4, 36. 36 Andre prøvede Bespottelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; 37 de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede, 38 — Verden var dem ikke værd — omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter. 39 Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen, 40 efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
  • Ordsp 21:28 : 28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme, men en Mand, som hører, maa altid tale igjen.
  • Apg 15:11 : 11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
  • Rom 1:12 : 12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    10 ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme;

    11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.

    12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

  • 14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.

  • 11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.

  • 10 Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget.

  • 73%

    5 Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.

    6 Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren.

    7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —

  • 4 Men en saadan Tillid have vi til Gud formedelst Christum;

  • 1 Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;

  • 24 men og for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opreiste vor Herre Jesum fra de Døde,

  • 72%

    9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde,

    10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,

  • 20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.

  • 12 Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed,

  • 4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.

  • 71%

    7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.

    8 Thi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren.

  • 8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte; det er det Troens Ord, som vi prædike.

  • 11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.

  • 5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.

  • 12 i hvem vi have Frimodighed og Adgang med Tillid ved Troen paa ham.

  • 17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.

  • 7 Men vi have dette Liggendefæ i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds og ikke af os;

  • 69%

    3 efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;

    4 thi omendskjøndt han blev korsfæstet i Skrøbelighed, lever han dog ved Guds Kraft, og endskjøndt ogsaa vi ere skrøbelige i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos eder.

  • 17 Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.

  • 25 Derfor, I Mænd! værer ved et godt Mod; thi jeg troer Gud, at det skal saaledes vorde, ligesom mig er sagt.

  • 4 og vi have i Herren den Tillid til eder, at I baade gjøre og ville gjøre, hvad vi byde eder.

  • 2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.

  • 8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;

  • 2 ved hvem vi ogsaa have Adgang formedelst Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud;

  • 8 thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;

  • 14 og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.

  • 13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.

  • 4 at jeg kan aabenbare det, som mig bør at tale.

  • 30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.

  • 4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!

  • 16 Derfor blive vi ikke trætte, men om endog vort udvortes Menneske gaaer til grunde, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag;

  • 11 Det er en troværdig Tale; thi dersom vi ere døde med (ham), skulle vi og leve med (ham).

  • 24 Ikke at vi herske over eders Tro; men vi ere Medarbeidere til eders Glæde, thi I staae faste i Troen.

  • 12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.

  • 13 Derfor takke vi og Gud uafladeligen, at, da I annammede det Guds Ord, som I hørte af os, antoge I ikke Menneskers Ord, men — som det sandeligen er — Guds Ord, hvilket og kraftigen virker i eder, som troe.

  • 21 som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.

  • 13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.

  • 9 Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.

  • 22 som og beseglede os og gav (os) Aanden til Pant i vore Hjerter.

  • 4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;

  • 2 Thi ogsaa for os er Forjættelsen forkyndt, ligesom for hine; men Ordet, som de hørte, hjalp dem ikke, fordi det ikke forenedes med Troen i dem, som hørte det.