Salmenes bok 116:10

Original Norsk Bibel 1866

Jeg troede, derfor talede jeg; jeg var saare plaget.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 4:13 : 13 Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;
  • Ordsp 21:28 : 28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme, men en Mand, som hører, maa altid tale igjen.
  • 4 Mos 14:6-9 : 6 Og Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, af dem, der havde bespeidet Landet, de sønderreve deres Klæder. 7 Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land. 8 Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning. 9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.
  • Hebr 11:1 : 1 Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.
  • 2 Pet 1:16 : 16 Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Majestæt.
  • 2 Pet 1:21 : 21 Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11 Jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Hvert Menneske er en Løgner.

  • 76%

    13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.

    14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.

  • 13 Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!

  • 14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.

  • 67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 72%

    3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

    4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.

  • 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.

  • 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 69%

    3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

    4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 69%

    2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

    3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.

  • 25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

  • 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

  • 42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.

  • 22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

  • 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.