Ordspråkene 15:30
Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.
Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.
13 Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.
25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
11 Der er saaet et Lys for den Retfærdige, og Glæde for de Oprigtige i Hjertet.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
8 Herrens Lov er fuldkommen, som omvender Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, som gjør den Vankundige viis.
15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.
34 Øiet er Legemets Lys; naar dit Øie derfor er reent, er og dit ganske Legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit Legeme mørkt.
9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
15 Alle den Elendiges Dage ere onde, men et godt Mod er et ideligt Gjæstebud.
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
22 Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er reent, bliver dit ganske Legeme lyst.
8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
13 Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
30 Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
16 Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
29 Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.
42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.
6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
18 Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
25 Ligesom koldt Vand over en træt Sjæl, saa er et godt Rygte fra et langt fraliggende Land.
12 Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
21 indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.