Klagesangene 3:27
Det er en Mand godt, at han haver baaret Aag i sin Ungdom.
Det er en Mand godt, at han haver baaret Aag i sin Ungdom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.
29Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning.
8Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.
9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
10Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.
17Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
27See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
10Jeg haver seet den Møie, som Gud haver givet Menneskens Børn at plage sig udi.
1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
71Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
12Jeg fornam, at der er intet Bedre for dem, end at være glade og gjøre (det, som) godt er, i deres Liv.
13Ja og, at ethvert Menneske æder og drikker, og seer (og nyder) det Gode i alt sit Arbeide, det er en Guds Gave.
7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
30De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde.
17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
14Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
1Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
2Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.
3Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
18Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
29De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.
30Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.
26Jeg mener altsaa, at dette er godt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.
22Og jeg saae, at der er intet Bedre, end at et Menneske er glad i sine Gjerninger, thi det er hans Deel; thi hvo vil lade ham komme at see paa det, som skal blive efter ham?
3Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.
13at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
7Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
31Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
18Og hvilket Menneske, som Gud haver givet Rigdom og Gods, og giver ham Magt at æde deraf, og at optage sin Deel, og at glæde sig i sit Arbeide, dette er en Guds Gave.
19Thi dette (finder) Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheter, naar han lider uretfærdigen.
15Thi han saae, at Hvilen var god, og at Landet var deiligt, og han haver bøiet sine Skuldre til at bære, og er bleven en skatskyldig Tjener.
5thi hver skal bære sin egen Byrde.
21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
14Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
3Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
4Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
24(Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.
23Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
13De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved.
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
27Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.