1 Mosebok 49:15

Original Norsk Bibel 1866

Thi han saae, at Hvilen var god, og at Landet var deiligt, og han haver bøiet sine Skuldre til at bære, og er bleven en skatskyldig Tjener.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 14:15 : 15 Men Hebron kaldtes tilforn Arbæ Stad, han var et stort Menneske iblandt de Anakim; og Landet hvilede fra Krig.
  • Dom 3:11 : 11 Og Landet hvilede fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde.
  • 2 Sam 7:1 : 1 Og det skede, der Kongen sad i sit Huus, og Herren havde skaffet ham Rolighed trindt omkring for alle hans Fjender,
  • Sal 81:6 : 6 Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.
  • Esek 29:18 : 18 Du Menneskesøn! Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver kommet sin Krigshær til at tjene med en stor Tjeneste imod Tyrus, saa at hvert Hoved er skaldet, og hver Skulder er plukket; og han og hans Hær havde ikke Løn for Tyrus, for den Tjeneste, som han tjente imod dem.
  • Matt 23:4 : 4 Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    11Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod.

    12Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk.

    13Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon.

    14Isaschar skal være et stærkbenet Asen, som ligger imellem tvende Bylter.

  • 16Dan skal dømme sit Folk som een af Israels Stammer.

  • 70%

    18Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner!

    19De skulle kalde Folkene paa Bjerget, der skulle de offre Retfærdigheds Offere; thi de skulle die Havets Overflødighed og de Liggendefæ, (som ere) skjulte i Sandet.

  • 3Isaschar, Sebulon og Benjamin;

  • 68%

    15Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.

    16Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gjerning.

    17Han skal tage Tiende af eders Smaaqvæg, og I skulle være hans Tjenere.

  • 3Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,

  • 24Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.

  • 31Men han sagde: Sværg mig, og han svoer ham; og Israel bøiede sig over Knappen i Sengen.

  • 29Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.

  • 67%

    27Det er en Mand godt, at han haver baaret Aag i sin Ungdom.

    28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.

  • 12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.

  • 71Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.

  • 52Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.

  • 2De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.

  • 28Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.

  • 66%

    39Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.

    40Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.

  • 29Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

  • 12Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre.

  • 6Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.

  • 3Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.

  • 12Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?

  • 3Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 7See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg

  • 26Og ved Isaschars Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Sebulon een (Deel).

  • 44Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),

  • 37Og Isak svarede og sagde til Esau: See, jeg haver sat ham til en Herre over dig, og gjort alle hans Brødre ham til Tjenere, og forsørget ham med Korn og Most; hvad skal jeg da nu gjøre ved dig, min Søn?

  • 15indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.

  • 8Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

  • 4Der Hedningerne hørte det om ham, blev han greben i deres Grav, og de førte ham med Lænker til Ægypti Land.

  • 5Og han opløftede sine Øine og saae Qvinderne og Børnene, og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud haver skjenket din Tjener.

  • 16Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.