1 Mosebok 49:24

Original Norsk Bibel 1866

Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וַתֵּ֤שֶׁב בְּאֵיתָן֙ קַשְׁתּ֔וֹ וַיָּפֹ֖זּוּ זְרֹעֵ֣י יָדָ֑יו מִידֵי֙ אֲבִ֣יר יַעֲקֹ֔ב מִשָּׁ֥ם רֹעֶ֖ה אֶ֥בֶן יִשְׂרָאֵֽל

Translitterasjon

wa-ttēšeb in-ʾêtān qaštô wa-yyāpōzzû zərōʿê yādāyw from-hands-of ʾăbîr yaʿăqōb from-there rōʿeh ʾeben yiśrāʾēl

Grammatikkdetaljer

• *wa-ttēšeb*: waw consecutive + Qal imperfect 3rd feminine singular - and it remained
• *ʾêtān*: adjective masculine singular - steadfast/mighty
• *qaštô*: noun feminine singular construct with 3rd masculine singular suffix - his bow
• *wa-yyāpōzzû*: waw consecutive + Qal imperfect 3rd masculine plural - and they were made agile
• *zərōʿê*: noun feminine plural construct - arms of
• *yādāyw*: noun feminine dual construct with 3rd masculine singular suffix - his hands
• *ʾăbîr*: adjective masculine singular construct - mighty one of
• *yaʿăqōb*: proper noun, masculine singular - Jacob
• *rōʿeh*: Qal participle masculine singular construct - shepherd of
• *ʾeben*: noun feminine singular construct - stone of
• *yiśrāʾēl*: proper noun, masculine singular - Israel

Ordbetydninger

• *wa-ttēšeb*: and it remained/abode/dwelt
• *ʾêtān*: steadfast/mighty/strong/permanent
• *wa-yyāpōzzû*: and they were made agile/flexible/strong/golden
• *zərōʿê yādāyw*: arms of his hands/forearms/strength of his hands
• *ʾăbîr yaʿăqōb*: Mighty One of Jacob/Strong One of Jacob/Champion of Jacob
• *rōʿeh ʾeben yiśrāʾēl*: Shepherd of the Stone of Israel/from there is the Shepherd, the Stone of Israel

Henviste vers

• Jes 28:16 : 16 derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke.
• Sal 132:2 : 2 som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)
• Sal 132:5 : 5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.
• Job 29:20 : 20 Min Herlighed var ny hos mig, og min Bue forbedrede sig i min Haand.
• Sal 80:1 : 1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.
• Sal 18:30 : 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
• 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
• Ef 2:20 : 20 opbyggede paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa at Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen,
• Jes 1:24 : 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
• Sal 118:22 : 22 Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesteen.
• Kol 1:11 : 11 styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde,
• 2 Tim 4:17 : 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.
• 1 Pet 2:4-8 : 4 Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, 5 og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum. 6 Derfor hedder det og i Skriften: See, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen, som er udvalgt og dyrebar, og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes. 7 Eder altsaa, som troe, tilkommer denne Ære, men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene førskjøde, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; 8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.
• Sal 89:1 : 1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
• Sal 18:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
• Jes 29:24 : 24 Thi de, som ere forvildede i Aanden, skulle kjende Forstand, og de, som murrede, skulle tage ved Lærdom.
• Jes 41:10 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
• Jes 60:16 : 16 Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige.
• Sak 3:9 : 9 Thi see, der er den Steen, som jeg lagde for Josuas Ansigt, paa den ene Steen ere syv Øine; see, jeg vil udgrave dens Udgravning, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Misgjerning paa een Dag.
• Sak 10:12 : 12 Og jeg vil bekræfte dem i Herren, og de skulle vandre frem i hans Navn, siger Herren.
• Matt 21:42 : 42 Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.
• Mark 12:10 : 10 Da sagde (Jesus): Have I ikke og lest dette i Skriften: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hoved-Hjørnesteen.
• Luk 20:17 : 17 Men han saae paa dem og sagde: Hvad er da dette, som er skrevet: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen.
• Apg 4:11 : 11 Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen.
• Rom 14:4 : 4 Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
• 5 Mos 34:9 : 9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
• Jos 1:1-9 : 1 Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende: 2 Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem. 3 Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose. 4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke. 5 Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig. 6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem. 7 Alene vær saare frimodig og stærk, at du tager vare paa at gjøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig, vig ikke fra den til høire eller venstre Side, at du kan faae Forstand paa al den Vei, som du skal vandre paa. 8 Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde derpaa Dag og Nat, paa det du kan tage vare paa at gjøre efter alt det, som skrevet er i den; thi da skal det gaae dig vel i dine Veie, og da skal du faae Forstand. 9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
• Jos 24:1-9 : 1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sichem, og han kaldte ad de Ældste af Israel og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt. 2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hiin Side Floden, Tharah, Abrahams Fader og Nachors Fader, og de tjente andre Guder. 3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. 4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Seirs Bjerg til at eie det, men Jakob og hans Børn droge ned i Ægypten. 5 Da sendte jeg Mose og Aron, og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt derudi; og derefter førte jeg eder ud. 6 Ja, jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og de Ægypter forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav. 7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar. 8 Og jeg førte eder i de Amoriters Land, som boede paa hiin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, at I indtoge deres Land til Eiendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt. 9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder. 10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder aldeles, og jeg reddede eder af hans Haand. 11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand. 12 Og jeg sendte Gjedehamser for eders Ansigt, som uddreve dem fra eders Ansigt, (saavelsom) de to Amoriters Konger; ikke med dit Sværd, ei heller med din Bue. 13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I. 14 Saa frygter nu Herren, og tjener ham i Fuldkommenhed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hiin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren. 15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder idag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre tjente, som vare paa hiin Side Floden, eller de Amoriters Guder, i hvis Land I boe; men jeg og mit Huus, vi ville tjene Herren. 16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren, til at tjene andre Guder. 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem. 18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud. 19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en saare hellig Gud; han er en nidkjær Gud, han skal ikke bære (over med) eders Overtrædelse og eders Synder. 20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gjøre eder Ondt og fortære eder, efterat han har gjort eder Godt. 21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde, men vi ville tjene Herren. 22 Da sagde Josva til Folket: I ere Vidner imod eder, at I, I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: (Vi ere) Vidner. 23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud. 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem. 26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Steen og lod reise den der op under Egen, som var ved Herrens Helligdom. 27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud. 28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv. 29 Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel. 30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke, i Timnath-Serah, som ligger paa Ephraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg. 31 Og Israel tjente Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste leve de, som levede længe efter Josva, og som vidste al Herrens Gjerning, som han havde gjort mod Israel. 32 Og Josephs Been, som Israels Børn havde opført af Ægypten, begrove de i Sichem paa den Agers Deel, som Jakob havde kjøbt af Hemors, Sichems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve hos Josephs Børn til Arv. 33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, (som hørte) hans Søn Pinehas (til), som ham var given paa Ephraims Bjerg.
• Neh 6:9 : 9 Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
• Sal 18:32-35 : 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud? 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen. 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
• Sal 23:1 : 1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
• Sal 27:14 : 14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
• Sal 28:8 : 8 Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
• Sal 37:14-15 : 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien. 15 Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
• Sal 44:7 : 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
• 1 Mos 35:10-11 : 10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel. 11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og formeer dig, Folk og Folkes Hob skulle vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder.
• 1 Mos 45:5 : 5 Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.
• 1 Mos 45:7 : 7 Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.
• 1 Mos 45:11 : 11 Og jeg vil opholde dig der, thi endnu er fem Aar Hunger, paa det du skal ikke fordærves af Armod, du og dit Huus, og alt det, som dig hører til.
• 1 Mos 47:12 : 12 Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.
• 1 Mos 50:21 : 21 Saa frygter nu ikke, jeg, jeg vil opholde eder og eders smaae Børn; saa trøstede han dem og talede kjærligen med dem.
• 2 Mos 3:6 : 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
• 4 Mos 27:16-18 : 16 Vilde Herren, som er alt Kjøds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden, 17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde! 18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham.