Salmenes bok 78:71
Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.
14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.
13 Og jeg vil udføre dem fra Folkene, og samle dem af Landene, og føre dem i deres Land; og jeg vil føde dem paa Israels Bjerge, ved Strømmene og ihvor de boe i Landet.
14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge.
15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem.
13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede).
16 Thi see, jeg opreiser en Hyrde i Landet, han skal ikke besøge det, som udslettes, ikke søge det Unge og ikke læge det Sønderbrudte, han skal ikke opholde det, som staaer, men æde de Fedes Kjød og afrive deres Kløver.
4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,
7 Da sagde han: See, det er endnu høit paa Dagen, det er ikke Tid, at Fæet samles; vander Faarene og gaaer, vogter dem.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
16 Thi Israel var uregjerlig som en uregjerlig Ko; nu skal Herren føde dem som et Lam paa et rumt Sted.
7 Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene.
20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
3 Og jeg vil samle det Overblevne af mine Faar af alle Landene, hvorhen jeg haver fordrevet dem, og jeg vil føre dem til deres Faarestier igjen, at de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene?
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
15 Og David gik hen og kom tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaaqvæg i Bethlehem.
12 Jakob! jeg vil vist sanke dig ganske, jeg vil vist samle det Overblevne af Israel, jeg vil sætte dem tilhobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord midt i sin Faaresti skulle de buldre af Mennesker.
12 Sandelig, der er Uretfærdighed i Gilead, de ere ikkun Forfængelighed, de offrede Øxne i Gilgal, ja, deres Altere ere som Steenhobene hos Furerne paa Marken.
34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden.
15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.
17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!
4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
17 Han skal tage Tiende af eders Smaaqvæg, og I skulle være hans Tjenere.
32 Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid.
13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).