1 Mosebok 29:7

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde han: See, det er endnu høit paa Dagen, det er ikke Tid, at Fæet samles; vander Faarene og gaaer, vogter dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Gal 6:9-9 : 9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage. 10 Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
  • Ef 5:16 : 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    8 Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene samles, og man vælter Stenen af Hullet paa Brønden; og da vande vi Faarene.

    9 Medens han endnu talede med dem, da kom Rachel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede (dem).

    10 Og det skede, der Jakob saae Rachel, sin Morbroders Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen af Hullet paa Brønden, og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.

  • 6 Og han sagde til dem: Gaaer det ham vel? og de sagde: Vel, og see, Rachel, hans Datter, kommer med Faarene.

  • 77%

    2 Og han saae, og see, der var en Brønd paa Marken, og see, der vare tre Faarehjorde, som laae ved den, thi de skulde vande Hjordene af den samme Brønd, og (der laae) en stor Steen over Hullet paa Brønden.

    3 Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.

  • 13 Og han sagde til ham: Min Herre veed, at Børnene ere svage, og der er Qvæg og nybære Køer med mig; og dreve de dem een Dag (formeget), da døde alt Qvæget.

  • 23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.

  • 73%

    12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem.

    13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede).

    14 Og han sagde til ham: Kjære, gak, see, om det gaaer vel med dine Brødre og vel med Qvæget, og siig mig Svar igjen; saa sendte han ham af den Dal Hebron, og han kom til Sichem.

    15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?

    16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg).

  • 72%

    6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).

    7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

  • 72%

    16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.

    17 Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.

    18 Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart (igjen) idag?

    19 Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.

  • 72%

    31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.

    32 Jeg vil idag gaae igjennem al din Hjord og skille derfra alle spættede og spraglede Faar, og alle sorte Faar iblandt Lammene, og spraglede og spættede iblandt Gjederne; og dette skal være min Løn.

  • 14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.

  • 16 De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.

  • 4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.

  • 32 Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid.

  • 42 Men for dem, som løb silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs.

  • 7 Og jeg har nu hørt, at du haver dem, som klippe; nu, de Hyrder, som du haver, have været med os, vi have ikke forhaanet dem, og der savnedes ikke Noget af dem alle de Dage, de vare i Carmel.

  • 4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,

  • 9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

  • 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.

  • 70%

    35 Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke, og alle spættede og spraglede Gjeder, alt det, som havde noget Hvidt paa sig, og alt Sort iblandt Lammene; og han gav det i sine Børns Hænder.

    36 Og han gjorde tre Dages Reise imellem sig og Jakob; og Jakob vogtede Labans Hjorde, som overbleve.

  • 38 Jeg haver været hos dig disse tyve Aar; dine Faar og dine Gjeder have ikke været ufrugtsommelige, og Væderne af dit Qvæg haver jeg ikke ædet.

  • 11 Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand).

  • 39 Og de droge hen til Indgangen til Gedur, indtil mod Østen paa Dalen, at søge Føde til deres Smaaqvæg.

  • 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.

  • 29 Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.

  • 17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene.

  • 21 Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skal en Mand lade en Qviekalv og to Faar leve.

  • 17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!

  • 38 Og han lagde Kjeppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, der, hvor Faarene skulde komme til at drikke, ret for Faarene; og de undfik, der de kom til at drikke.

  • 16 Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.

  • 3 Til hende skulle Hyrder komme og deres Hjorde; de slaae Pauluner trindt omkring imod hende, de afæde, hver sin Plads.

  • 7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,