Salmenes bok 105:24
Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere.
Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede, og bleve mangfoldige og vare ganske meget stærke, og Landet blev fuldt af dem.
8Og der opkom en ny Konge over Ægypten, som ikke kjendte Joseph.
9Og han sagde til sit Folk: See, Israels Børns Folk ere flere og stærkere end vi.
10Velan, vi ville være kloge imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde skee, om der blev Leilighed til en Krig, kunde det ogsaa give sig til vore Fjender og føre Krig imod os, og drage op af Landet.
25Han omvendte deres Hjerte, at de hadede hans Folk, at de handlede trædskeligen mod hans Tjenere.
12Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.
13Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.
21Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods,
22at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.
23Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land.
20Derfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene; og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare stærke.
27Og Israel boede i Ægypti Land, i Gosen Land; og de holdt sig i det, og vare frugtbare, og bleve saare mangfoldige.
13Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.
14Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham.
3Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
44Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
23Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom.
43Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.
17Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten,
10Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
36Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft.
24Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.
38Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
23Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
36Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øine at de laante dem; og de skilte Ægypterne derved.
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
8Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand.
38Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.
42Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
12der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.