2 Mosebok 12:36
Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øine at de laante dem; og de skilte Ægypterne derved.
Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øine at de laante dem; og de skilte Ægypterne derved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32Tager baade eders Faar og eders Øxne, som I have sagt, og gaaer; og I skulle ogsaa velsigne mig.
33Og Ægypterne trængte haardt paa Folket, at drive dem hasteligen ud af Landet; thi de sagde: Vi døe alle.
34Saa tog Folket sin Deig op, før den blev syret, deres Deigtruge, bundne i deres Klæder, paa deres Axler.
35Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begjæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
1Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.
2Siig nu for Folkets Øren, at de skulle begjære, (hver) Mand af sin Næste, og (hver) Qvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.
3Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
21Og jeg vil give dette Folk Naade hos Ægypterne, og det skal skee, naar I skulle reise, skulle I ikke reise tomhændede.
22Men hver Qvinde skal begjære af hendes Naboerske og af den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder; og (dem) skulle I lægge paa eders Sønner og paa eders Døttre, og skille Ægypterne derved.
37Saa reiste Israels Børn ud af Raamses til Suchoth, henved sex hundrede tusinde Mænd tilfods, foruden smaae Børn.
38Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
6Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.
25Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
25Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
21Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
18Og de gjorde sig rede (og droge) fra Midian, og kom til Paran; og de toge Mænd med sig af Paran og kom i Ægypten til Pharao, Kongen i Ægypten; og han gav ham et Huus og tilsagde ham Underholdning og gav ham et Land.
12Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
12Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.
13Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.
30Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.
31Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
10Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
6Og dine Huse skulle opfyldes, og alle dine Tjeneres Huse, og alle Ægypternes Huse; hvilket dine Fædre eller dine Forfædre ikke have seet, fra den Tid, de bleve til paa Jorden, indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Pharao.
13Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.
11Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.
8Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.
9Da blev Jethro glad for alt det Gode, som Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.
10Og Jethro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Pharaos Haand, som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand!
21Og Israels Sønner gjorde saa; og Joseph gav dem Vogne, efter Pharaos Ord, og gav dem Tæring paa Veien.
27da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
28Og Israels Børn gik og gjorde det; eftersom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.