Hosea 12:3
Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.
Herren haver og Trætte med Juda, og han skal hjemsøge Jakob efter hans Veie, og betale ham igjen efter hans Idrætter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft.
23Og han tog dem og lod dem drage over Bækken, og førte over, hvad som han havde.
24Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.
25Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.
26Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.
27Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
28Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
29Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.
30Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
31Og der han kom forbi Pnuel, gik Solen op for ham, og han haltede paa sin Hofte.
26Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
35Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.
36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?
8Da sagde Rachel: Jeg haver kjæmpet en meget stor Kamp med min Søster, jeg haver og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naphthali.
2thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
2Ephraim føder sig med Vind og jager efter Østenveir, den ganske Dag formerer han Løgn og Ødelæggelse, og de gjøre Pagt med Assyrien, og Olie føres til Ægypten.
22Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren.
23Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre.
24Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
24Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel.
25(Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.
23Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Reise, og naaede ham paa det Bjerg Gilead.
40Og ved dit Sværd skal du leve, og tjene din Broder; og det skal skee, naar du faaer Herredom, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
11Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene.
12da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,
29Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez.
3Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.
27Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
3Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
12Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.
29Jeg havde (vel) Magt i min Haand at gjøre Ondt ved eder, men eders Faders Gud talede til mig igaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten Godt eller Ondt.
33Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
19Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.
13Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde ved Haanden, til en Skjenk til sin Broder Esau:
9Og Patriarcherne bare Avind mod Joseph og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham.