1 Mosebok 38:27
Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren.
23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
28 Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud.
29 Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez.
30 Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand; og man kaldte hans Navn Serah
23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.
24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
25 Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.
26 Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.
34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.
4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan.
5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han var i Chesib, der hun fødte ham.
6 Og Juda tog sin førstefødte (Søn) Er en Hustru, og hendes Navn var Thamar.
16 Og de reiste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun en Bymark fra Ephrath, da fødte Rachel; og det gik hende haardeligen, der hun fødte.
17 Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have.
7 Og Bilha, Rachels Pige, undfik endnu og fødte, Jakob en anden Søn.
4 Men Thamar, hans Sønneqvinde, fødte ham Perez og Serah; alle Judæ Sønner vare fem.
22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.
23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse.
11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.
27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.
18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
1 Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira.
3 Da sagde hun: See, der er min Tjenestepige Bilha, gak til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa opbygges af hende
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
17 Og den ene Qvinde sagde: (Hør) mig, min Herre! jeg og denne Qvinde boede i eet Huus, og jeg fødte hos hende i Huset.
18 Og det skede paa den tredie Dag, efterat jeg havde født, da fødte ogsaa denne Qvinde; og vi vare tilhobe, der var ingen Fremmed hos os i Huset, uden vi begge udi Huset.
23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon.
5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn.
31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.
2 Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre.
13 Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord.
12 Og dit Huus være som Perez Huus, hvilken Thamar fødte Juda, af den Sæd, som Herren skal give dig af denne unge Qvinde.
12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.
2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.