1 Mosebok 38:26

Original Norsk Bibel 1866

Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 24:17 : 17 Og det skede, der David havde endt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? og Saul opløftede sin Røst og græd.
  • Tit 2:11-12 : 11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, 12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
  • 1 Pet 4:2-3 : 2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie. 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
  • 1 Mos 4:1 : 1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
  • 1 Mos 37:33 : 33 Og han kjendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et ondt Dyr haver ædet ham; Joseph er visseligen reven (ihjel).
  • 1 Mos 38:14 : 14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru.
  • 2 Sam 16:22 : 22 Da udsloge de for Absalom et Paulun paa Taget, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øine.
  • 2 Sam 20:3 : 3 Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.
  • 2 Sam 24:17 : 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.
  • Job 4:5 : 5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
  • Job 34:31-32 : 31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve. 32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
  • Job 40:5 : 5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
  • Esek 16:52 : 52 (Saa) bær du ogsaa din Skam, du, som haver dømt for dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du; saa blues ogsaa du, og bær din Skam, fordi du haver retfærdiggjort dine Søstre!
  • Hab 1:13 : 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
  • Matt 3:8 : 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
  • Joh 8:9 : 9 Men der de hørte det og vare overbeviste af Samvittigheden, gik de ud, Een efter den Anden, og begyndte fra de Ældste indtil de Yngste; og Jesus blev alene ladt tilbage, og Qvinden staaende midt (paa Pladsen).
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • Rom 13:12 : 12 Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.

  • 79%

    18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.

    19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.

    20 Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke.

    21 Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været.

    22 Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været.

    23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.

    24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.

    25 Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.

  • 78%

    13 Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord.

    14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru.

    15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.

    16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.

  • 76%

    5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han var i Chesib, der hun fødte ham.

    6 Og Juda tog sin førstefødte (Søn) Er en Hustru, og hendes Navn var Thamar.

  • 11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.

  • 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.

  • 75%

    1 Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira.

    2 Og der saae Juda en cananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.

    3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.

  • 7 Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.

  • 8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd.

  • 70%

    3 Judæ Sønner vare: Er og Onan og Sela, de tre bleve ham fødte af Suas Datter, den Cananitiske; og Er, Judæ Førstefødte, var ond for Herrens Øine, derfor dræbte han ham.

    4 Men Thamar, hans Sønneqvinde, fødte ham Perez og Serah; alle Judæ Sønner vare fem.

  • 23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse.