1 Mosebok 29:35

Original Norsk Bibel 1866

Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 1:2 : 2 Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre.
  • 1 Mos 35:26 : 26 Og Silpas, Leas Piges, Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs Sønner, som ham bleve fødte i Paddan-Aram.
  • 1 Mos 38:1-9 : 1 Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira. 2 Og der saae Juda en cananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende. 3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er. 4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan. 5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han var i Chesib, der hun fødte ham. 6 Og Juda tog sin førstefødte (Søn) Er en Hustru, og hendes Navn var Thamar. 7 Men Er, Judas Førstefødte, var ond for Herrens Øine, og Herren slog ham ihjel. 8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd. 9 Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd. 10 Og det var ondt for Herrens Øine, som han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel. 11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus. 12 Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efterat Juda var trøstet, gik han op til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Odollamiter, til Thimna. 13 Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord. 14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru. 15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt. 16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig. 17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det. 18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham. 19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder. 20 Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke. 21 Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været. 22 Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været. 23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke. 24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes. 25 Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører. 26 Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere. 27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv. 28 Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud. 29 Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez. 30 Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand; og man kaldte hans Navn Serah
  • 1 Mos 43:8-9 : 8 Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage. 9 Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igjen.
  • 1 Mos 44:18-34 : 18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao. 19 Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder? 20 Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær. 21 Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham. 22 Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han. 23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere. 24 Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende. 25 Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise. 26 Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os. 27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To. 28 Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil. 29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven. 30 Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl, 31 da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven. 32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage. 33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre. 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
  • 1 Mos 46:12 : 12 Og Judæ Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Serah; men Er og Onan vare døde i Canaans Land; og Perez Sønner vare Hezron og Hamul.
  • 1 Mos 49:8-9 : 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned. 9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham? 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham. 11 Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod. 12 Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk.
  • 5 Mos 33:7 : 7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.
  • 1 Krøn 5:2 : 2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.

    32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.

    33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.

    34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.

  • 78%

    3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.

    4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan.

    5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han var i Chesib, der hun fødte ham.

  • 77%

    23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.

    24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.

    25 Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.

    26 Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.

    27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.

  • 76%

    17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.

    18 Og Lea sagde: Gud haver givet mig min Løn, for jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaschar.

    19 Og Lea undfik endnu og fødte Jakob den sjette Søn.

    20 Og Lea sagde: Gud haver givet mig, ja mig en god Gave, denne Gang skal min Mand boe hos mig, thi jeg haver født ham sex Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.

    21 Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.

    22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.

    23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse.

    24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!

  • 8 Og hun afvante Lo-Rychama, og undfangede og fødte en Søn.

  • 27 Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

  • 71%

    9 Og Lea saae, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.

    10 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.

    11 Da sagde Lea: Her kommer en Hær, og hun kaldte hans Navn Gad.

    12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.

    13 Da sagde Lea: Til min Lyksalighed, thi Døttre prise mig salig; og hun kaldte hans Navn Aser.

  • 17 Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have.

  • 4 Men Thamar, hans Sønneqvinde, fødte ham Perez og Serah; alle Judæ Sønner vare fem.

  • 23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon.

  • 19 Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.

  • 5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn.

  • 7 Og Bilha, Rachels Pige, undfik endnu og fødte, Jakob en anden Søn.

  • 6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.

  • 20 Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

  • 3 Da sagde hun: See, der er min Tjenestepige Bilha, gak til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa opbygges af hende

  • 20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.

  • 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda;

  • 11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.