Hosea 1:6

Original Norsk Bibel 1866

Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 17:6 : 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder.
  • Hos 2:4 : 4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.
  • Hos 2:23 : 23 Og jeg vil saae mig hende paa Jorden, og forbarme mig over Lo-Rychama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk, og den, den skal sige: Min Gud!
  • 1 Pet 2:10 : 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
  • Hos 9:15-17 : 15 Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige. 16 Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt). 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
  • 2 Kong 17:23-41 : 23 indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag. 24 Og Kongen af Assyrien lod komme (Folk) af Babel og af Chuth og af Avva og af Hamath og Sepharvaim, og lod dem boe i Samarias Stæder i Israels Børns Sted; og de indtoge Samaria til Eiendom og boede i dens Stæder. 25 Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem. 26 Derfor sagde de til Kongen af Assyrien, sigende: De Hedninger, som du lod forflytte og boe i Samarias Stæder, vide ikke den Guds Ret, som er i Landet; derfor haver han sendt Løver iblandt dem, og see, de dræbe dem, fordi de vide ikke den Guds Ret, som er i Landet. 27 Da bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af Præsterne derhen, som I bortførte derfra, og lader dem drage hen og boe der, at han kan lære dem den Guds Ret, som er i Landet. 28 Saa kom en af Præsterne, som de havde bortført af Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren. 29 Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi. 30 Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima. 31 Og de af Avva gjorde Nibhas og Tharthak, og de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelech og Anamelech, Guder i Sepharvaim. 32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie. 33 De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra. 34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel, 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem. 36 Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham. 37 Og I skulle holde de Skikke og Rette og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, og gjøre (derefter) alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder. 38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder. 39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand. 40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis. 41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.
  • Jes 27:11 : 11 Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.

    8 Og hun afvante Lo-Rychama, og undfangede og fødte en Søn.

    9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.

    10 Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.

  • Hos 1:3-5
    3 vers
    75%

    3 Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter; og hun undfangede og fødte ham en Søn.

    4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi (det er) endnu et Lidet, saa vil jeg hjemsøge Blodskyld i Jisreel over Jehus Huus, og lade ophøre Israels Huses Rige.

    5 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.

  • Hos 2:1-6
    6 vers
    74%

    1 Siger til eders Brødre: Ammi! og til eders Søstre: Rychama!

    2 Gaaer irette med eders Moder, gaaer irette (med hende), thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ikke hendes Mand; og lader hende bortskaffe sine Horerier fra sit Ansigt, og sit Skjørlevnet fra sine Bryster,

    3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.

    4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.

    5 Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.

    6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.

  • Jes 8:3-4
    2 vers
    71%

    3 Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.

    4 Thi førend Barnet skal forstaae at raabe: min Fader, og: min Moder! skal man bortføre Damasci Gods og Samarias Bytte hen for Kongen af Assyriens Ansigt.

  • 23 Og jeg vil saae mig hende paa Jorden, og forbarme mig over Lo-Rychama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk, og den, den skal sige: Min Gud!

  • 3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:

  • 68%

    34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.

    35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.

  • 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.

  • 13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.

  • 68%

    1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

    2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.

  • 6 Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.

  • 23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse.

  • 15 Saa sagde Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rachel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at trøstes over sine Børn, thi de ere ikke (mere til).

  • 67%

    19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

    20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 9 Den, som fødte de Syv, er skrøbelig, hun haver udblæst sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, der det endnu var Dag, hun blev beskjæmmet og skammede sig; og det Overblevne af dem vil jeg give til Sværdet for deres Fjenders Ansigt, siger Herren.

  • 6 Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.

  • 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

  • 13 Derfor, saa sagde Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne, hvo haver hørt saadanne Ting? Israels Jomfru haver gjort en saare gruelig Ting.

  • 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.

  • 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud.

  • 3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.

  • 3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.

  • 21 Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.

  • 6 Saa angrede dette Herren; ogsaa det, det skal ikke skee, sagde den Herre Herre.

  • 18 (Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.

  • 7 Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.

  • 17 Thi jeg vil borttage Baalims Navne af hendes Mund, at deres Navne ikke ydermere skulle kommes ihu.

  • 22 Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand.

  • 36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.

  • 45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter.

  • 6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.

  • 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 12 Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen.