1 Mosebok 35:17
Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have.
Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin.
19 Saa døde Rachel og blev begraven paa Veien til Ephrath, det er Bethlehem.
16 Og de reiste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun en Bymark fra Ephrath, da fødte Rachel; og det gik hende haardeligen, der hun fødte.
27 Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
28 Og det skede, der hun fødte, stak (den ene) en Haand frem; da tog Jordemoderen den og bandt en rød (Traad) om hans Haand, sigende: Denne kommer først ud.
21 Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.
22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.
23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse.
24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!
25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.
5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn.
6 Da sagde Rachel: Gud haver dømt mig og hørt ogsaa min Røst, og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.
7 Og Bilha, Rachels Pige, undfik endnu og fødte, Jakob en anden Søn.
8 Da sagde Rachel: Jeg haver kjæmpet en meget stor Kamp med min Søster, jeg haver og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naphthali.
24 Rachels Sønner vare: Joseph og Benjamin.
19 Rachels, Jakobs Hustrues, Sønner: Joseph og Benjamin.
1 Og Rachel saae, at hun ikke fødte Jakob (Børn); da bar Rachel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Skaf mig Børn, og hvis ikke, da døer jeg.
2 Og Jakob blev saare vred paa Rachel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?
3 Da sagde hun: See, der er min Tjenestepige Bilha, gak til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa opbygges af hende
31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig.
32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.
33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.
19 Og Lea undfik endnu og fødte Jakob den sjette Søn.
10 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.
7 Og der jeg kom af Paddan, døde Rachel for mig i Canaans Land, paa Veien, der jeg havde endnu et Stykke Vei for at komme til Ephrath; og jeg begrov hende der paa Veien til Ephrath, det er Bethlehem.
12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.
16 Og han sagde: Naar I hjælpe de ebraiske (Qvinder) at føde, og see paa Stolene, dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.
22 Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren.
17 Og Qvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den samme bestemte Tid, ved (samme) Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.