1 Mosebok 46:19

Original Norsk Bibel 1866

Rachels, Jakobs Hustrues, Sønner: Joseph og Benjamin.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

בְּנֵ֤י רָחֵל֙ אֵ֣שֶׁת יַֽעֲקֹ֔ב יוֹסֵ֖ף וּבִנְיָמִֽן׃

Translitterasjon

Sons-of Rāḥēl wife-of Yaʿăqōḇ: Yôsēp̄ and-Binyāmîn.

Grammatikkdetaljer

• *Rāḥēl*: proper noun, feminine singular - 'Rachel'
• *Yaʿăqōḇ*: proper noun, masculine singular - 'Jacob'
• *Yôsēp̄*: proper noun, masculine singular - 'Joseph'
• *Binyāmîn*: proper noun, masculine singular - 'Benjamin'

Henviste vers

• 1 Mos 44:27 : 27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.
• 1 Mos 47:1-9 : 1 Og Joseph kom, og forkyndte Pharao det, og sagde: Min Fader og mine Brødre, og deres Faar og deres Øxne, og alt det, de have, ere komne af Canaans Land; og see, de ere i Gosen Land. 2 Og af sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Pharao. 3 Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre. 4 Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land. 5 Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig. 6 Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver. 7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao. 8 Og Pharao sagde til Jakob: Hvor gammel er du? 9 Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage 10 Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao. 11 Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet. 12 Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund. 13 Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld. 14 Og Joseph samlede alle Pengene, som fandtes i Ægypti Land og i Canaans Land, for det Korn, som de kjøbte; og Joseph lod Pengene komme i Pharaos Huus. 15 Og der Pengene vare udgivne af Ægypti Land og af Canaans Land, da kom alle Ægypter til Joseph og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi døe for dig? thi Pengene ere borte. 16 Og Joseph sagde: Flyer hid eders Fæ, saa vil jeg give eder (Brød) for eders Fæ, dersom Pengene ere borte. 17 Saa førte de deres Fæ til Joseph, og Joseph gav dem Brød for Hestene og for Qvæget, som de eiede, og for Øxnene, som de eiede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Fæ i det samme Aar. 18 Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord. 19 Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde. 20 Og Joseph kjøbte al Ægypti Jord til Pharao; thi de Ægypter solgte hver sin Ager, fordi den Hunger var svar over dem; og Landet blev Pharaos. 21 Og han lod Folket flytte til Stæderne, fra (den ene) Grændses Ende udi Ægypten og indtil (den anden) Ende derpaa. 22 Alene Præsternes Jord kjøbte han ikke; thi Præsterne havde (deres) beskikkede Deel af Pharao, og de aade deres beskikkede Deel, som Pharao havde givet dem; derfor solgte de ikke deres Jord. 23 Da sagde Joseph til Folket: See, jeg haver idag kjøbt eder og eders Jord til Pharao; see, der have I Sæd, og I skulle saae Jorden. 24 Og det skal være til adskillig Grøde, (hvoraf) I skulle give Pharao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til eders Spise, og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaae Børn, at æde. 25 Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere. 26 Saa gjorde Joseph det til en Skik indtil denne Dag over Ægypti Jord, at Pharao skulde have den femte Part; aleneste Præsternes Jord for dem særdeles blev ikke Pharaos. 27 Og Israel boede i Ægypti Land, i Gosen Land; og de holdt sig i det, og vare frugtbare, og bleve saare mangfoldige. 28 Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar. 29 Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten. 30 Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt. 31 Men han sagde: Sværg mig, og han svoer ham; og Israel bøiede sig over Knappen i Sengen.
• 1 Mos 49:22-27 : 22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren. 23 Og Skytterne forbittrede ham, og skjøde, og hadede ham. 24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel. 25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser. 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 27 Benjamin skal røve (som) en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.
• 1 Mos 50:1-9 : 1 Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham. 2 Og Joseph befoel sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel. 3 Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage. 4 Og der Grædedagene over ham vare forbigangne, da talede Joseph til Pharaos Huusfolk og sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for eders Øine, da taler, Kjære, for Pharaos Øren og siger: 5 Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen. 6 Og Pharao sagde: Far op og begrav din Fader, saasom han tog Ed af dig (derpaa). 7 Og Joseph opfoer for at begrave sin Fader, og alle Pharaos Tjenere opfore med ham, de Ældste af hans Huus, og alle de Ældste af Ægypti Land, 8 og Josephs ganske Huus, og hans Brødre, og hans Faders Huus; aleneste deres smaae Børn og deres Faar og deres Øxne lode de blive i Gosen Land. 9 Og baade Vogne og Ryttere opdroge med ham; og der var en meget stor Hær. 10 Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hiin Side Jordanen, da holdt de der en stor og saare svar Hylen, og han lod holde Sorg for sin Fader syv Dage. 11 Og Cananiten, som boede i Landet, saae den Sorg ved den Lade Atad, og, de sagde: Denne er en svar Sorg for Ægypterne; derfor kaldte man det (Steds) Navn: Ægypternes Sorg; det er paa hiin Side Jordanen. 12 Og hans Sønner gjorde ham saaledes, som han befoel dem. 13 Og hans Sønner førte ham til Canaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Macpela, den Ager, som Abraham hadde kjøbt til Begravelses Eiendom af Ephron, den Hethiter, tvært over for Mamre. 14 Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.
• 2 Mos 1:3 : 3 Isaschar, Sebulon og Benjamin;
• 2 Mos 1:5 : 5 Og alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvfjerdsindstyve Personer; men Joseph var i Ægypten.
• 4 Mos 1:36-37 : 36 Anlangende Benjamins Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid, 37 de Talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive tusinde og fire hundrede
• 4 Mos 26:38-41 : 38 Benjamins Børn efter deres Slægter vare: til Bela, Belaiternes Slægt; til Asbel, Asbeliternes Slægt; til Ahiram, Ahiramiternes Slægt; 39 til Sephupham, Suphamiternes Slægt; til Hupham, Huphamiternes Slægt. 40 Og Belæ Børn vare Ard og Naaman; (til Ard), Arditernes Slægt; til Naaman, Naamiternes Slægt. 41 Disse ere Benjamins Børn efter deres Slægter, og deres Talte vare fem og fyrretyve tusinde og sex hundrede.
• 5 Mos 33:12-17 : 12 Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre. 13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder. 14 og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt), 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt), 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
• 1 Krøn 2:2 : 2 Dan, Joseph og Benjamin, Naphthali, Gad og Aser.
• 1 Mos 29:18 : 18 Og Jakob fik Kjærlighed til Rachel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rachel, din Yngste Datter.
• 1 Mos 30:24 : 24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!
• 1 Mos 35:16-18 : 16 Og de reiste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun en Bymark fra Ephrath, da fødte Rachel; og det gik hende haardeligen, der hun fødte. 17 Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have. 18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin.
• 1 Mos 35:24 : 24 Rachels Sønner vare: Joseph og Benjamin.
• 1 Mos 37:1-9 : 1 Og Jakob boede i det Land, som hans Fader havde været fremmed udi, som var i det Land Canaan. 2 Disse ere Jakobs Slægter: Joseph var sytten Aar gammel, der han vogtede Qvæg med sine Brødre, og den unge Dreng var hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Joseph førte deres onde Rygte for deres Fader. 3 Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver. 4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham. 5 Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham. 6 Og han sagde til dem: Kjære, hører denne Drøm, som jeg haver drømt. 7 See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg 8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale. 9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: See, jeg drømte endnu en Drøm, og see, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøiede sig for mig. 10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden? 11 Og hans Brødre bleve avindsyge paa ham; men hans Fader bevarede den Tale. 12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem. 13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede). 14 Og han sagde til ham: Kjære, gak, see, om det gaaer vel med dine Brødre og vel med Qvæget, og siig mig Svar igjen; saa sendte han ham af den Dal Hebron, og han kom til Sichem. 15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter? 16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg). 17 Og Manden sagde: De droge herfra, thi jeg hørte dem sige: Lader os gaae til Dothan; saa gik Joseph efter sine Brødre og fandt dem i Dothan. 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel. 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til. 21 Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel. 22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod; kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde frie ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader. 23 Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig. 24 Og de toge ham og kastede ham i Graven; og Graven var tom, intet Vand var i den. 25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten. 26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod? 27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham. 28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten. 29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder. 30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er ikke der, og jeg, hvor vil jeg gaae? 31 Og de toge Josephs Kjortel, og slagtede en Gjedebuk, og dyppede Kjortelen i Blodet. 32 Og de sendte den Kjortel af adskillige Farver, og lode den komme til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; Kjære, see, om det er din Søns Kjortel, eller ei. 33 Og han kjendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et ondt Dyr haver ædet ham; Joseph er visseligen reven (ihjel). 34 Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid. 35 Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham 36 Og Midianiterne solgte ham i Ægypten til Potiphar, Pharaos Betjent og Krigsøverste.
• 1 Mos 39:1-40:23 : 1 Og Joseph var ført ned i Ægypten, og Potiphar, Pharaos Betjent, Krigsøversten, en ægyptisk Mand, kjøbte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned. 2 Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus. 3 Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand. 4 Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand. 5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken 6 Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende. 7 Og det hændte sig, efter dette var skeet, at hans Herres Hustru kastede sine Øine til Joseph og sagde: Lig hos mig. 8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: See, min Herre agter paa Intet med mig, hvad i Huset er; og Alt, hvad han haver, haver han givet i min Haand. 9 Ingen er, fornemmere i dette Huus end jeg, og han formener Intet for mig, uden dig, idet du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gjøre denne store Ondskab og synde imod Gud? 10 Og det skede, da hun talede til Joseph Dag efter Dag, lød han hende dog ikke, at ligge hos hende eller at være med hende. 11 Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset, 12 da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor. 13 Og det skede, da hun saae, at han forlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor, 14 da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst. 15 Og det skede, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede, og gik ud, udenfor. 16 Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem. 17 Og hun talede til ham lige de samme Ord og sagde: Den ebraiske Tjener kom til mig, som du haver ført os paa, at gjøre mig tilskamme. 18 Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor. 19 Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred. 20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus. 21 Men Herren var med Joseph, og bøiede Miskundhed til ham, og gav ham Naade hos Fængslets Huses Forstander. 22 Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han. 23 (Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til. 1 Og det hændte sig derefter, at Kongen af Ægyptens Mundskjenk og Bager syndede mod deres Herre, Kongen af Ægypten. 2 Og Pharao blev vred paa begge sine Betjente, paa den øverste Mundskjenk og den øverste Bager. 3 Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden. 4 Og Krigsøversten beskikkede Joseph at være med dem, og han betjente dem; og de vare nogle Dage i Forvaring. 5 Og de drømte begge en Drøm, hver sin Drøm i een Nat, hver efter sin Drøms Udtydning, Kongen af Ægyptens Mundskjenk og Bager, som vare bundne i Fængslets Huus. 6 Og Joseph kom til dem om Morgenen og saae dem; og see, de vare bedrøvede. 7 Og han spurgte Pharaos Betjente ad, som vare med ham i Forvaring i hans Herres Huus, og sagde: Hvi see I saa ilde ud idag? 8 Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er Ingen, som kan udtyde den. Og Joseph sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til? fortæller mig det dog! 9 Da fortalte den øverste Mundskjenk Joseph sin Drøm og sagde til ham: Idet jeg drømte, see, da var et Viintræ for mig. 10 Og paa Viintræet vare tre Qviste, og det var som blomstrende, og dets Blomster fremkom, (ja) Druerne derpaa fik modne Bær. 11 Og Pharaos Bæger var i min Haand, og jeg tog Druer og trykkede dem i Pharaos Bæger, og gav Pharao Bægeret i Haanden. 12 Da sagde Joseph til ham: Denne er Udtydningen derpaa: De tre Viinqviste ere tre Dage. 13 Om tre Dage skal Pharao oplæse dit Navn og sætte dig i dit Sted igjen, at du skal give Pharaos Bæger i hans Haand, efter den forrige Viis, der du var hans Mundskjenk. 14 Men tænk paa mig hos dig, naar det gaaer dig vel, og gjør da Miskundhed mod mig, at du paaminder Pharao om mig, at han tager mig ud af dette Huus. 15 Thi jeg er hemmeligen stjaalen af de Ebræers Land; dertil haver jeg og her ikke gjort Noget, at de have sat mig ind i Hulen. 16 Og der den øverste Bager saae, at han havde udtydet det vel, da sagde han til Joseph: Jeg drømte ogsaa, og see, der vare tre hvide Kurve paa mit Hoved. 17 Og i den øverste Kurv var af allehaande Mad, Bagværk til Pharao; og Fuglene aade det af Kurven paa mit Hoved. 18 Da svarede Joseph og sagde: Det er Udtydningen derpaa: De tre Kurve ere tre Dage. 19 Om tre Dage skal Pharao oplæse dit Navn og hænge dig paa et Træ, og Fuglene skulle æde dit Kjød af dig. 20 Og det skede paa den tredie Dag, den Dag, som Pharao var født paa, da gjorde han alle sine Tjenere et Gjæstebud, og oplæste den øverste Mundskjenks Navn og den øverste Bagers Navn midt iblandt sine Tjenere. 21 Og han satte den øverste Mundskjenk til sit Skjenke-Embede igjen, og han rakte Bægeret i Pharaos Haand. 22 Men den øverste Bager lod han hænge, saasom Joseph havde udtydet ham. 23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham