1 Mosebok 38:19
Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.
12Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efterat Juda var trøstet, gik han op til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Odollamiter, til Thimna.
13Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord.
14Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru.
15Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
16Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
17Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det.
18Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
20Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke.
21Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været.
22Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været.
23Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.
24Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
25Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.
26Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.
27Og det skede, den Tid hun skulde føde, see, da vare Tvillinger i hendes Liv.
37Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares: Lad af fra mig to Maaneder, at jeg maa gaae og fare ned paa Bjergene og græde over min Jomfrudom, jeg og mine Veninder.
38Og han sagde: Gak hen, og han lod hende fare to Maaneder; da gik hun hen, og hendes Veninder, og græd over sin Jomfrudom paa Bjergene.
12da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor.
13Og det skede, da hun saae, at han forlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,
14da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst.
15Og det skede, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede, og gik ud, udenfor.
16Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem.
18Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.
18Og hun havde en Kjortel paa sig af adskillige (Farver), thi saaledes (pleiede) Kongens Døttre at klæde sig med Kjortler, (den Stund de vare) Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor, og lukkede Døren i Laas efter hende.
19Da tog Thamar Aske paa sit Hoved, og sønderrev Kjortelen af adskillige (Farver), som hun havde paa sig, og lagde sin Haand paa sit Hoved, og gik stedse og raabte.
1Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira.
2Og der saae Juda en cananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
14Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.
15Og han sagde: Giv hid det Forklæde, som du (Haver) for dig, og hold derved, og hun holdt derved, og han maalte sex (Maader) Byg og lagde paa hende; og han gik ind i Staden.
8Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd.
28Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.
21Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord; og hun lod dem gaae, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.
35Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
2Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.
18Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
6Og Juda tog sin førstefødte (Søn) Er en Hustru, og hendes Navn var Thamar.